HTH Livekøkken med Rasmus Fisker

Masterchefvinder tryller med fisk

20. maj 2023

Kl: 12:00

Orangeriet

Se vinderen af Masterchef 2021 Rasmus Fisker trylle med fisk i alle afskygninger. Rasmus’ store passion er havets spisekammer, hvorfor han i Masterchef havde det dogme altid at lave fisk, hvis det var en mulighed. Og det dogme førte ham som bekendt til sejren. Om nogen ved Rasmus derfor, hvad fisk kan gøre for vores smagsløg - og det behøver slet ikke at være så svært.

Rasmus vil her dele ud af sin erfaring og vise, hvordan man ved hjælp af simple tricks kan tilberede forskellige fiskearter, så de smager himmelsk. Fisk kan nemlig meget mere end de to-tre gængse retter, vi typisk laver.

Kom og bliv klogere på fiskens vidunderlige smagsunivers og lær, hvordan du simpelt kan tilberede nye fiskeretter både ved hjælp af nye teknikker og ved at bruge nogle af de mere ukendte fisk, der ligger hos fiskehandleren og i supermarkedet. Det giver både fantastiske smagsoplevelser og er mere bæredygtigt for vores klode.