HTH Livekøkken med Brian Mark Hansen

Sæsonretter med den danske Bocuse d’Or vinder

13. maj 2023

Kl: 16:00

Orangeriet

Brian Mark Hansen er seneste vinder af den præstige fyldte kokke konkurrence Bocuse d’Or. Det er det uofficielle verdensmesterskab inden for kokkekunst.

Brian Mark har tidligere være ansat på anerkendte restauranter, rundtomkring i Danmark. Steder som Ruths Hotel i Skagen, Kong Hans Kælder og Christiansholm Slot.
Nu er han køkkenchef på Michelin restauranten Søllerød Kro i Holte.

Brian har deltaget i flere kokkekonkurrencer og bl.a. udmærket sig med to 2. placeringer i hhv. Årets kok 2010 og Bocuse d’Or Danmark 2013. I 2012 vandt han Årets Vildtret, i 2014 modtog han Årets hummerklo, ved Læsø Jomfruhummerfestival, og i 2016 vandt han Årets ret med Gris.
Brian har formået at fastholde Søllerød Kros stjerne i Michelin Guiden i alle sine år som køkkenchef – i 2022 var det for 16. år i træk. I 2018 blev kroen tildelt prisen som Årets restaurant i Den Danske Spiseguide. Samme år vandt kroen også The Nordic Prize – Best Restaurant Nordic Countries.

Til Tivoli Food Festival vil Brian Mark fokusere på sæsonens råvare og lave hvide asparges, hønse æg, ramsløg, sart røg. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at smage mad, fra en vaskeægte verdensmester.