HTH Livekøkken med Dansk Tang

Smag havets grøntsager

13. maj 2023

Kl: 12:00

Orangeriet

Kom og lær mere om havets grøntsager, tang, der har et kæmpe potentiale som råvare, da det både er bæredygtigt og kan smage helt fantastisk.

Dansk Tang blev i 2007 startet af far og søn, Claus Marcussen og Simon Weber Marcussen, der har specialiseret sig i at høste og levere dansk tang. De har leveret frisk og tørret tang til både Noma og alle andre Michelinrestauranter i Danmark, der for længst har opdaget den lækre råvare.

Fra deres virksomhed i Odsherred afholder de tangsafarier, udvikler nye retter og udbreder budskabet om den tidligere lidt oversete grøntsag fra de danske farvande.

I Livekøkkenet vil de medbringe flere forskellige tangarter, og der vil være rig mulighed for at smage, når de folder sig ud i køkkenet og deler ud af deres viden om tang og giver tips til, hvordan du selv kan bruge den lækre danske tang i køkkenet.