Fortryllende kæmpekage

Oplev den imponerende udsmykning af Boblespringvandet

Fra 13. maj 2023 - 21. maj 2023

Boblespringvandet

Tivoli Food Festival præsenterer i år en fortryllende udsmykning af Boblespringvandet foran Nimb.

Midt i Boblespringvandet er der kreeret en kæmpe kage, der er opbygget af et potpourri af smukke grønne planter og blomster. Planterne er nøje afstemt til den fine dekoration på kagens sider, der er lavet som de ikoniske harlekintern, som vi kender fra Harlekins traditionelle kostume. På toppen er kagen prydet med et flot Tivoli Food Festival skilt i bedste konditorstil.

Kom forbi Boblespringvandet og nyd synet af den smukke og imponerende kage, der hylder forårets komme samt madens rejse fra jord til bord.