FLORAL FLOWER FANTASY

En gigantisk papirblomstvæg af en anden verden.

Fra 26. august 2023 - 10. september 2023

Rotunden øvre bar

Haute couture papirklippersken Marianne Eriksen Scott-Hansen har i år skabt værket FLORAL FLOWER FANTASY, der strækker sig over 10 meter og klatrer flere meter op ad væggen i Rotunden på 1. sal i Tivolis Koncertsal.

Når Marianne Eriksen Scott-Hansen får til opgave at klippe finurlig scenografi for franske Hermès eller Dior, betagende påskepynt for Royal Copenhagen eller stilistiske edderkopper for Georg Jensen, ved hun, at hun skal give slip og stole på, at ideerne kommer til hende. Idet hun begynder at udvælge papir og sammensætte en farvepalet, er det som om, at værkerne begynder at drapere sig helt naturligt, og langsomt ud af hendes hænder vokser flora, fauna og dragende fabler. Præcist som det er sket i tilblivelsen af ”Floral Flower Fantasy”.

Lad dig overvælde af de gigantiske papirblomster.

Dato: Fra 26. august - 10. september 2023
Tid: Hele Tivolis åbningstid
Sted: 1. sal i Rotunden på siden af Koncertsalen. Det er oppe over Original Coffee.