Spektakulære blomster

Udstillinger, installationer og shows af en anden verden

Fra 27. august 2022 - 11. september 2022

Haven

Nu skal det handle om blomster!

Blomstershow med Nicolai Bergmann
Under Tivoli Have- og Blomsterfestival bliver Tivoli om muligt endnu mere kulørt. Oplev et helt særligt show med den internationale blomsterdesigner Nicolai Bergmann, som går på plænen både lørdag og søndag. Han vil få tusindvis af blomster til at skyde frem på Plænescenen som ved et trylleslag.

Læs om showet her

Blomsterinstallationer i springvandene
Se også de fantastiske blomsterinstallationer rundt omkring i springvandene, bl.a. tre stiletter dækket af 5000 porrer, som du kan læse om her og blomster og japanskinspirerede blomsterudsmykning af Nicolai Bergmann.

Tivolis Store Blomsterdyst
Derudover skal vi for første gang afholde Tivolis Store Blomsterdyst. Der skal florister fra hele landet udsmykke skraldespande, lygtepæle, genbrugsautomater og meget mere, når opgaven lyder: Skab en botanisk installation inspireret af moderne streetart. Det kan du finde mere om her

Danmarks Vildeste Papirblomster
Er du til papirblomster, som du aldrig har set dem før? Så fortab dig i et omsluttende, fortryllende blomsterunivers skabt helt i papir. Marianne Eriksen Scott-Hansen er papirkunstner og uddannet fra Designskolen. Hun skaber spektakulære og overdådige kreationer i naturens og blomsternes univers. Det vil hun også gøre i Tivoli med en udstilling indeholdende den største buket, hun nogensinde har lavet.

Se mere om udstillingen her