HTH Livekøkken med Claus Meyer og tre innovative fødevarevirksomheder

13. maj 2022

Kl: 15:00

Foran Koncertsalen

Claus Meyer inviterer tre innovative fødevarevirksomheder ind i køkkenet til en snak om deres projekter og gode råd til, hvordan man bedst kan lykkes – med kvaliteten og ambitionerne i behold.

Ingen andre iværksættere har præget den danske madscene som Claus Meyer. Han er tv-kok, manden bag Meyers Køkken, Meyers Madhus, Meyers Deli og Meyers Bageri – og én af grundlæggerne af michelinrestauranten Noma.

Claus Meyers indsats kan næppe overvurderes, og efter mere end 30 år i madbranchen har han haft en finger med i gryden på mange af de mest centrale udviklinger på området – lige fra udbredelsen af surdejsbrød og kanelsnurrer til en placering af nordisk kogekunst på linje med den franske.

De tre virksomheder, som kommer med Claus Meyer i køkkenet er:

SCICULAR
Scicular er en innovativ fødevarevirksomhed med ambition om at producere et bæredygtigt fødevareprodukt, som både er godt for planeten, og dem der spiser det. Igennem gammel Japansk fermenteringsproces transformeres overskuds grøntsager, rodfrugter og korn til velsmagende nye madprodukter. Resultatet er et velsmagende og sundt alternativ til traditionelle kødbaserede produkter.
Kom forbi og hør om tankerne bag, se produktet i aktion og smag på deres bud på fremtidens fødevare.

HEY PLANET
Hey Planet tror på, at det vi spiser, kan gøre verden til et bedre sted. Den danske fødevarevirksomhed arbejder derfor med at udvikle og promovere mere nærende og bæredygtige fødevarer med billeprotein - uden at på kompromis med den gode smag.

Mød folkene bag Hey Planet og smag på deres nyeste innovation, det de kalder “verdens første bæredygtige kød”. Hey Planet kød ligner almindeligt kød, og ligesom kød har det dybe noter af umami og et godt bid, men til gengæld har det en klimapåvirkning på lige fod med planters.

FOODTURE – TÆMPEH
Foodture laver plantebaserede og bæredygtige fødevarer. De har genfortolket og forfinet de traditionelle metoder og fremstiller deres egen 'Tæmpeh'.
Tæmpeh er et mættende og velsmagende planteprotein lavet ved fermentering af ærter og lupinbønner. Fermenteringsmetoden kommer fra Indonesien, hvor traditionel tempeh af sojabønner er en velkendt kilde til protein. Æ'et er særlig vigtigt for Foodture, fordi de tænker lokalt, når de producerer tempeh af ærter og bælgfrugter

Tid: 13. Maj 15.00 SCICULAR 16.00 HEY PLANET 17.00 FOODTURE TÆMPEH

Se det fulde program for alle dage i HTH Livekøkken her