HTH Livekøkken med Louisa Lorang

Forfriskende bud på en grønnere hverdag

17. maj 2022

Kl: 17:00

Foran Koncertsalen

Grøntsager kan nemt ende som tilbehør til almindelige retter, men hvad hvis man bruger dem som hovedingrediens?
Og hvordan får vi grøntsagernes egenskaber endnu mere frem i retterne?
Der findes så mange lækre måder at tilberede de gængse grøntsager, men også de mere sjældne sorter kan faktisk bruges til hverdag.

Vær med, når Louisa Lorang går i køkkenet og fortæller en masse om grøntsagerne, mens hun demonstrerer, hvordan man nemt kan inkorporere dem i hverdagen.

Der vil være lækre smagsprøver og mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Louisa Lorang er madskribent og kogebogsforfatter.
Hun er blandt andet et kendt ansigt fra Go' Morgen Danmark og Maddysten på DR1, men har også arbejdet hos Aarstiderne som opskriftsudvikler og er kvinden bag lækre opskrifter til magasiner som Alt for damerne og Femina.

Tid 17 maj 17.00 - 18.00

Se det fulde program for alle dage i HTH Livekøkken her