Vinder af tegne konkurrence

12. september 2022

Kl: 09:00

Haven

Konkurrencebetingelser for tegne konkurrencen til Tivolis Have- & Blomsterfestival 2022.

Deltagere
Konkurrencen er åben for alle, der er fyldt 18 år, og som er bosiddende i Danmark. Vi forbeholder os derfor retten til at kontrollere alderen på hver vinder. Ansatte hos Tivoli A/S samt medlemmer af disses husstande, må ikke deltage i konkurrencen. Der må kun deltages med én e-mail per vinder. Vi forbeholder os derfor retten til at kontrollere hvor mange e-mails, der bliver benyttet per deltager. Hvis den samme deltager vinder på flere forskellige e-mails, vil præmien være ugyldig, og der vil blive trukket en ny vinder.

Konkurrenceperiode og betingelser
Konkurrencen koster ikke penge at deltage i, men er en del af entrébilletten til Tivoli. Du kan deltage i konkurrencen fra den 27. august til den 11. september 2022. Du deltager i konkurrencen ved at registrere dig med navn og e-mail på den udleverede dækserviet. Er deltageren under 18 år skal navn og e-mail registreres for en følgeperson over 18 år. Dækservietten er gratis og inkluderet i entrébilletten.

Præmier og lodder
Der udloddes følgende præmier, som bliver fundet ved lodtrækning i uge 37. Vinderne får direkte besked på oplyste e-mail. Der er én præmie bestående af 1 stk. Tivolikort Guld + 4 Turpas samt 1 stk. bog ’Tivoli – En eventyrlig blomstrende have’ til følgende værdi: 1 stk. Tivolikort Guld + 4 Turpas. Værdi: 2330 kr. Præmien bliver sendt til vinderen over mail. Der trækkes lod i uge 37. Tivoli afholder den gevinstafgift, der måtte være ved præmier, der har værdi af over 750 kr.
1 stk. bog ’Tivoli – En eventyrlig blomstrende have’. Værdi: 399 kr. Præmien kan afhentes i Tivoli Box Office mod fremvisning af mail om gevinst samt gyldigt ID. Præmien kan afhentes i Tivolis åbningstid. Hvis præmien ikke er afhentet inden den 30. september 2022 bortfalder præmien, og kan ikke længere kræves udleveret.

Hvis du vinder
Vinderne af konkurrencen får direkte besked pr. e-mail. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@tivoli.dk

Dine personoplysninger
For at deltage i skattejagten skal du oplyse dit navn og e-mail til Tivoli, som er dataansvarlig (Tivoli A/S, Vesterbrogade 3, 1630 Kbh V). Oplysningerne bruges kun til afholdelse af konkurrencen og deles ikke med tredjepart. Oplysningerne behandles pba. GDPR art. 6, stk. 1, litra b.