FILM PÅ PLÆNEN: 21 Jump street

Fantastiske film under åben himmel

24. juli 2022

Kl: 20:00

Plænen

Igen i år inviterer Tivoli i samarbejde med CFF (Copenhagen Film Festivals) til Film på Plænen. Der er en ny film på storskærmen fire søndage i juli

Denne søndag bliver der fuld fart over feltet når der vises 21 JUMP STREET

(2012, Phil Lord & Christopher Miller, 109 min)
Tilladt for børn fra 11 år

To uduelige politipartnere bliver sat på en bizar opgave: Gå undercover på et gymnasium for at opklare en handel af illegale stoffer blandt eleverne. Channing Tatum og Jonah Hill er hylende morsomme som de to betjente, der bytter politiskilte og våben ud med rygsække og skolebøger. Blandt røde plastikkopper og vilde gymnasiefester lærer de hurtigt, at ungdommen ikke er helt som de husker den, og at mysteriet stikker dybere end de troede.

Filmen vises under åben himmel på Plænens storskærm, og du er mere end velkommen til at tage et tæppe, en picnickurv, en ven, en kæreste eller familiemedlem med i hånden.
Mærk magien og kom i Tivoli med dem du holder af - der venter store oplevelser med underholdende søndagsfilm.