DM i Blindsmagning på Axelborg

Kan du slå dette års finalister?

22. maj 2022

Kl: 12:00

Nimb har igen fornøjelsen af at være vært for årets DM i Blindsmagning på Axelborg. Kunsten at blindsmage vine er både svær og fascinerende, og selv om pladserne til selve konkurrencen for længst er revet væk, kan du nu få en eksklusiv smagsprøve på, hvad landets bedste blindsmagere udsættes for.

En billet til dette arrangement giver adgang til at overvære finalen ved DM i Blindsmagning og smage de tre finalevine samtidig med de tre dystende finalehold. Kan du mon slå dette års finalister? Der er naturligvis også en præmie til den blandt publikum, der kommer tættest på det rigtige svar.

Ikke alene får du mulighed for at teste dine blindsmagningskundskaber – vi tør også godt love, at du vil få nogle udsøgte vine i glassene. Sidste år smagte finalisterne følgende tre vine:

  • 1996 Barolo Brunate Marcarini
  • 2017 St. Helena Kronos Vineyard Corison
  • 2016 Tokaji Aszú (6 putt.) Royal Tokaji Company


  • Tid: Søndag den 22. maj 2022 kl. 16.00 – 17.30
    Sted: Axelborg, Vesterbrogade 4, 1620 København

    Pris: 495 kr.

    Køb billet


    – inkluderet i prisen er adgang til finalen i DM i Blindsmagning, smagsprøver på de tre finalevine, salte snacks og mulighed for selv at prøve kræfter med blindsmagningens kunst.