Tivoligarderforeningen 100 år

Foreningen af tidligere Tivoli-gardere fejrer sit 100 års jubilæum

15. august 2021

Kl: 16:45

Plænen

I 1921 blev Tivoligarderforeningen etableret af fremsynede tidligere Tivoli-gardere, som gerne ville dele oplevelser og skabe et fællesskab omkring at have været en del af Tivoli-Garden. I år fejrer foreningen sit 100 års jubilæum på Tivolis fødselsdag d. 15. august og starter dagen ved at følge Tivoli-Gardens parade fra Kgs. Nytorv kl. 15.30.

Forud for Tivoli-Gardens medaljeoverrækkelse marcherer et udvalg af tidligere Tivoli-gardere mod Plænen, hvor de ca. kl. 16.45 spiller til ære for årets udgående gardere, der modtager deres medalje på Plænen kl. 17.00.