Nimb Nights – En Tangohyldest

Hver anden onsdag byder Nimb Bar indenfor til intimkoncert med skiftende kunstnere i byens smukkeste cocktailbar – vi kalder det ”Nimb Nights”, og du er inviteret!

13. oktober 2021

Kl: 20:30

Denne aften fejrer vi Astor Piazzolla, der ville være fyldt 100 år i 2021. Han var en pioner inden for den moderne tango, og hans værker er spillet over hele verden. Med sin rytmiske finurligheder og jazzede, avantgarde klange, bidrog han med en hel ny lyd til tangoen, der ellers kun var noget man dansede til. Koncerten tager dig gennem alle tangoens følelsesregistre, lige fra de melankolske melodier til de passionerede og aggressive rytmer. Piazzolla spillede på bandoneon, og til aftens koncert har vi fornøjelsen af at høre Marcelo Mercadante fra Argentina, som er en af de førende på instrumentet.

Line-up: Marcelo Mercadante AR (Bandoneon), Martin Buono IT/DK (Guitar), Gustav Rey E/DK (Sang), Erik Danciu RO/DK (Violin)

Inkluderet i prisen er et glas champagne fra Ruinart, salte snacks og koncert.