Monsters Night Out

Efterårets uhyggeligste optog

23. oktober 2021

Kl: 18:00

Haven

De fleste forbinder med rette Halloween i Tivoli med hyggelig-uhygge i dagtimerne, hvor flere tusinde græskar og smukke dekorationer er en del af oplevelsen.

Den 23. oktober kl. 18.00 forvandler Haven sig dog for en stund, idet det flotte Monsters Night Out optog går fra Tivolis Hovedindgang gennem Haven og slutter ved Himmelskibet. Herefter fortsætter monstrene deres færd ud i den halloween-pyntede have, og hvis du ikke har fået gys og gru nok, kan du senere på aftenen opleve de udklædte monstre, når de sammen prøver Monsunen kl. 19.00-19.30, Rutschebanen kl. 20.30-21.00 og Musikkarrusellen kl. 21.30-22.00.

Monsters Night Out-optoget har før ankomsten til Tivoli brugt et utal af timer på at gøre sig klar til efterårets store gys. Er du fan af skræk og uhygge, kan du se frem til et optog med zombier, gengangere, kendte filmuhyrer og andre skrækindjagende væsener.

Monsters Night Out-optoget er et privat arrangement af Copenhagen Zombie Crawl i delvist samarbejde med Tivoli.