De slukker brande, og de redder liv. Hver dag gør hverdagens helte fra Hovedstadens Beredskab en kæmpe forskel, og det vil vi gerne hylde i Tivoli.
Derfor kan du lørdag d. 15. maj og søndag d. 16. maj kl. 11.00-16.00 opleve heltene og deres verden med blå blink i Haven.
I Tivoli har vi også vores eget beredskab, der naturligvis vil være med på dagen.
Bliver der brug for heltene andre steder, vil udvalgte udrykningskøretøjer forlade Haven.
Kom og vær med til en uforglemmelig og lærerig oplevelse i børnehøjde.
Dagens aktiviteter vil overholde de på tidspunktet gældende Covid-19-restriktioner og er derfor også med forbehold for ændringer.
Kl. 11:15: Åbning markeres med sirener i Haven
Kl. 14:00: Redning af Pjerrot fra Gasoline Grills tag
Kl. 11.00-16.00:
- Mød heltene og se deres blå blink ved Plænen og Det Store Springvand
- De yngste gæster kan sætte sig ind i en fin hjemmebygget børnebrandbil med blå blink
- 2 samaritter fortæller om, hvad der sker, når nødbehandlerbilen rykker ud
- Prøv at slukke en rigtig (kontrolleret) brand med håndslukningsmidler
- De yngste gæster kan lege, at de slukker ild, der er malet på et lille hus, ved at sprøjte vand på det med håndsprøjtebatterier
- Lær førstehjælp, og hvordan man redder liv ved hjertestop sammen med dygtige unge brandkadetter