Fra 19. november 2021 - 18. december 2021
Som noget nyt byder Tivoli i år på særlige fotomuligheder for alle, der lige mangler det rette motiv til julekortet.
Langs med søstien – fra broen over Tivoli Søen til Fregatten – giver Tivoli gæsterne mulighed for at gå en tur ned ad Fotostien, nyde den dejlige julemusik og tage deres flotteste julefotos i de seks foto-spots på ruten.
Fotostien er for alle, både venneflokken, kæresteparret, børnefamilien, teenagerne og livsnyderne!
Den er én blandt mange gratis glæder, som du kan muntre dig med på Tivoli-turen til jul.
God fornøjelse!