Film på Plænen: PALM SPRINGS

Fantastiske film under åben himmel

4. juli 2021

Kl: 20:00

Plænen

I år inviterer Tivoli i samarbejde med Copenhagen Film Festivals til Film på Plænen. Der er en ny film på storskærmen hver søndag i juli og denne søndag er det Palm Springs. En vaske ægte amerikaner i anledning af 4th of July.

Palm Springs
Max Barbakov, 2020, 90 min.
Tilladt for børn fra 11 år
(Engelsk med danske undertekster)

Seneste års helt store romantiske komedie… med et twist! Den tilbagelænede Nyles (Andy Samberg) er taget med sin kæreste til bryllup i Palm Springs, hvor han møder Sarah – en modvillig brudepige, som bare ønsker aftenen overstået. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de på bedste ”En ny dag truer”-manerer fanges i en tidslomme og må gennemleve det i forvejen anstrengte arrangement igen og igen og igen og… Men hvordan overlever man, når man så udmærket ved, hvad morgendagen bringer? Og kan man forelske sig, mens man er fanget i en tidslomme?

Filmene vises under åben himmel på Plænens storskærm, og du er mere end velkommen til at tage et tæppe, en picnickurv, en ven, en kæreste eller familiemedlem med i hånden.
Mærk magien og kom i Tivoli med dem du holder af - der venter store oplevelser med underholdende søndagsfilm.

Praktisk viden om covid19 før dit besøg.
Læs mere her