Vær med på første parket, og smag på nogle af de nominerede produkter, når vinderne af The Liquorice Taste Award 2020 kåres.
Før kåringen har en smagsjury bestående af lakridspassionerede kokke, madredaktører og madbloggere bag lukkede døre smagt sig igennem årets nominerede produkter og vurderet smagsoplevelse, struktur, unikhed og helhedsoplevelse. Der vil blive lagt vægt på det gode madhåndværk, de gode råvarer og innovationsværdien i udvælgelsen.
Blandt smagsdommerne er opskriftsudvikler, madskribent og dessertblogger, Maja Vase (Majachocolat), samt Bagedystdommer, kogebogsforfatter og dessertkok, Markus Grigo.
Der er et begrænset antal billetter, og disse kan afhentes i Tivolis Servicecenter på selve dagen. Billetterne er inkluderet i entréen til Tivoli. Børn skal være ifølge med en voksen. Alle deltagende gæster får en goodiebag med lidt udvalgte lakrids-smagsprøver fra konkurrencen.
Grundet Covid-19 er der plads til et begrænset antal publikummer i Jubilæumshaven, hvor der også vil være håndsprit tilgængeligt. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kontrolløren i området. Tivoli ønsker dig en rigtig god og sikker oplevelse.
Eventet er en del af Tivoli Mad & Vin Festival, som kan opleves i perioden 29. august – 20. september 2020. Læs mere om Tivoli Mad & Vin Festival her