Tivoli indbyder igen til sommerens smukkeste søndagsudflugt i historiske omgivelser med swingmusik, picnichygge og vintagetøj.
Midt på dagen optræder Tivoli Ensemblet uden croonere eller divaer.
Plænen er helliget den håndspillede og hårdt swingende dansemusik leveret af Tivolis eget orkester, Tivoli Ensemblet.
I samarbejde med de entusiastiske swingdansere har kapelmester Peter Jensen tilrettelagt repertoiret så alle med lyst til at danse kan deltage på det store dansegulv under åben himmel.
Medbring din egen picnickurv og tæppe og slap af i græsset.
Før koncerten spilles fortidens swing- og jazzmusik.
i løbet af dagen vil der også være aktiviteter og historiske lege, som alle kan deltage i, eksempelvis tovtrækning eller væltepeterræs.
Tøj:
Vintage Garden Party fejrer traditionen om at klæde sig pænt på.
Iklæd dig dit mest stilfulde tøj med inspiration fra dengang din mor, bedstefar eller tip-tip-oldemor gik i Tivoli.
Dette er ikke et kostumeevent, og arrangementet genskaber ikke et bestemt årti.
Vi vil se dig i dit smukkeste og mest stilede outfit, hvor du hylder fortidens gode stil, præcis sådan som du foretrækker og fortolker den.
kl. 11.00
Vintage Garden Party åbner
DJ Per Rock spiller stemningsmusik fra tragtgrammofon.
Vintageboder og vintagebar er åbne
kl. 12.00
Historiske konkurrencer og lege: del 1, hostet af Copenhagen Tweed
Picnichygge
kl. 13.30
Konkurrencer slutter.
DJ-musik fra tragtgrammofon og danseundervisning
Fortsat Picnichygge
Kl. 14.30
Tivoli-Gardens parade kommer forbi
kl. 15.00
Koncert med Tivoli Ensemblet – 1. sæt
kl.15.40
Pause fra livemusik.
DJ-musik fra tragtgrammofon
kl. 15.50
Koncert med Tivoli Ensemblet – 2. sæt
kl. 16.30
Livemusik slutter
Tivoli-Gardens parade kommer forbi
kl. 16.45
DJ musik fra tragtgrammofon
Historiske konkurrencer og lege: del 2, hostet af Copenhagen Tweed
kl. 18.00
Konkurrencer og lege slutter, vintageboder og vintagebar lukker