Hver aften i hele vintersæsonen kan du hver halve time opleve et utroligt Nordlys over området mellem Koncertsalen og Plænen.
Nordlys er en af naturens egne opfindelser, et ekstraordinært naturfænomen, der optræder som et show af dansende lys på himlen, og normalt ikke noget, man oplever i Danmark. For første gang nogensinde bliver Tivoli nu indhyllet i nordlys. Med laserlys, elektronisk lydcollage og røgeffekter, har Tivolis udviklingsafdeling skabt en oplevelse i området ved Plænen, hvor gæsterne nærmest bades i nordlys.
Lysshowet er designet af Tivolis egen lysdesigner Jesper Garde Kongshaug.
Læg venligst mærke til, at illuminationsshowet kan være aflyst på grund af frostvejr.