Hundens Dag i Tivoli

Tag både din hund og familie med til Hundens Dag i Tivoli

25. august 2019

Haven

Hundens Dag er en tilbagevendende begivenhed mange hundevenner ser frem til, og igen i år fejrer vi Hundens Dag i Tivoli.

Søndag den 25. august åbner Tivoli og Dansk Kennel Klub portene og byder alle flinke hunde i snor velkommen i Haven.

I løbet af dagen er der masser af gode oplevelser for både to- og firbenede familiemedlemmer. Og hvis sulten og tørsten melder sig, er hunde mere end velkomne på de udendørs serveringsområder i Haven!

Glæd dig til en hel dag fyldt med bjæf, begejstring og masser af hundetricks!

Program

11.00-23.00
Flinke hunde i snor er velkomne i Tivoli

11.00-16.00
På gruset mellem Plænen og Glassalen kan hunde og deres ejere prøve den opstillede agilitybane under kyndig vejledning fra Schæferhundeklubbens Kreds 2 Amager

11.00-16.30
Besøg Dansk Kennel Klubs informationstelt ved Plænen og deltag i konkurrencen om spændende præmier

14.00-14.15
Opstilling til raceparade foran Plænen

14.15-15.00
Raceparade gennem Haven - kom og vær med!

15.00-16.00
Show på Plænen
Årets tema er ”Modsætninger mødes"
Udover præsentation af forskellige hunderacer, byder showet også på dogdancing-opvisning og udtrækning af vindere i hunde-quizzen.
Konferencier: Lise Lotte Christensen

16.00-16.30
Opvisning på agilitybanen ved Schæferhundeklubbens Kreds 2 Amager