Garderdag i Tivoli

Tivoli-Garden inviterer bygarder til koncert og tattoo i Tivoli

22. juni 2019

Kl: 12:00

Plænen

Tivoli-Garden har sammen med Landsgardeforeningen inviteret bygarder fra hele landet til at medvirke i en musikalsk og festlig dag i Tivoli – så Havens gæster kan glæde sig til musikalske oplevelser gennem hele dagen.
Der vil være marcher og musik rundt i Haven, og programmet byder også på koncerter og tattoos, som præsenteres på Plænen af Tivoli-Garden og otte bygarder.

Tivoli-Garden er verdens ældste ungdomsgarde og fylder i år 175 år! Jubilæet fejres gennem hele 2019, og Garderdagen er blot en af mange aktiviteter, som markerer Tivoli-Gardens 175 år.
Dagen afsluttes med en parade for alle de medvirkende garder, som til sidst samles til Massed band på Plænen for at spille sammen i en afsluttende koncert.

Medvirkende:
6. Juli Garden
Sønderborg Garden
Danehofgarden
Peder Most Garden
Bornholmer Garden
Holbækgarden
Greve Pigegarde
Prins Jørgens Garde
Tivoli-Garden