FROCKPromo600x400
Få en god koncertoplevelse

Pladsreservation

For at give alle en god koncertoplevelse i Tivoli har vi indført pladsreservation til koncerten på Plænen til udvalgte koncerter denne sommer.
Pladsreservationen er gratis, men adgang til Tivoli kræver samtidig gyldig entrébillet eller Tivolikort. Pladsreservationsbilletter frigives 14 dage før koncerten.

__________________

Reservér plads til følgende koncerter

Er du blevet forhindret i at deltage? Så husk at annullere din reservation, så andre kan få glæde af den! Vi frigiver løbende annullerede reservationer helt frem til koncertstart.

Spørgsmål til pladsreservation

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om pladsreservation til koncerter i Tivoli.

  1. På hvilke dage er der pladsreservation?

  2. Hvornår åbner Tivoli for pladsreservation?

    Pladsreservation til de udvalgte koncerter åbner 14 dage før koncertstart til de enkelte koncerter. Vi anbefaler dig at holde øje med Fredagsrocks sociale medier på Instagram og Facebook, hvor vi melder ud, når det er muligt at reservere.

  3. Er der krav om pladsreservation til alle koncerter?

    Nej. Der er pladsreservation til koncerten i Tivoli til koncerten med Tobias Rahim.

    Til alle andre Fredagsrock-koncerter kan du gå til koncerten med dit Tivolikort eller entrébillet, som du plejer.

  4. Hvordan reserverer jeg plads?

    Når Tivoli har offentliggjort linket til pladsreservation til hver enkelt koncert, skal du bruge en profil på pladsreservationssiden. Vær opmærksom på, at dette ikke er din Mit Tivoli-profil.

    Når du er logget ind, skal du følge anvisningerne i de forskellige steps i reservationsflowet, hvor du også vælger ankomst hhv. før kl. 19.00, kl. 20.00 eller kl. 21.00.

    Du modtager en kvittering med en bekræftelse af din reservation på mail, når vi har registreret reservationen. Denne kvittering skal vises ved indgangen til Tivoli. Husk at ankomme inden det tidspunkt, der er angivet på kvitteringen.

  5. Kan jeg komme i Tivoli uden pladsreservation?

    Ja, du kan som udgangspunkt godt komme i Tivoli uden en pladsreservation frem til kl. 19.00. 

    Vi gør dog opmærksom på, at det af sikkerhedsmæssige årsager kan blive nødvendigt at lukke for adgang til Haven.

    Fra kl. 19.00 og frem anbefaler vi, at du bestiller plads.


  6. Skal jeg reservere plads, hvis jeg har Tivolikort?

    Ja. Alle gæster, som ønsker at deltage i koncerten med Tobias Rahim, skal fremvise en gyldig pladsreservation ved indgangen til Tivoli. Reservationen er gratis. De øvrige koncerter kræver ikke pladsreservation. 

    Vi gør dog opmærksom på, at det af sikkerhedsmæssige årsager kan blive nødvendigt at lukke for adgang til Haven.


  7. Hvad gør jeg, hvis jeg skal have gæster med til Fredagsrock på mit Tivolikort Sølv eller Tivolikort Guld?

    Medbringer du en eller flere gæster på dit Tivolikort til de udvalgte koncerter, der kræver pladsreservation, skal både du og dine gæster kunne fremvise en gyldig pladsreservation ved indgangen til Tivoli.

  8. Jeg kan ikke logge ind på min billetprofil. Hvad gør jeg?

    Profilen som du bestiller pladsreservation igennem, er ikke din Mit Tivoli profil. Så du skal blot oprette dig igen.

  9. Kan jeg reservere plads til flere?

    Ja, du kan reservere plads til i alt fem personer pr. reservation. 

  10. Hvilke indgange kan jeg benytte?

    Der vil være adgang til Tivoli gennem Hovedindgangen på Vesterbrogade samt indgangen overfor Københavns Hovedbanegård på Bernstorffsgade.

  11. Skal vi gå ind samlet?

    Nej, det er ikke nødvendigt. Du får tilsendt stregkoder tilsvarende til det antal personer, du har reserveret til. På den måde kan I dele reservationerne med dem fra jeres gruppe, der eventuelt måtte ankomme til Plænen senere.

  12. Kan jeg risikere, at koncertområdet bliver lukket, selv om jeg har reserveret plads på forhånd?

    Ja. Tivoli tager forbehold for, at det kan blive nødvendigt at lukke adgangen til Haven af sikkerhedsmæssige årsager og for at kunne give vores gæster et forsvarligt besøg. En pladsreservation er således ikke en garanti for adgang til Plænen.

  13. Kan jeg annullere mine reservationer?

    Ja, det kan du godt. Vi opfordrer kraftigt til, at du annullerer din reservation, hvis du bliver forhindret i at deltage i koncerten. Så kan vi nemlig tilbyde den til andre, som ønsker at deltage. 

  14. Jeg vil reservere plads til en anden Fredagsrock-koncert. Kan jeg det?

    Det er ikke muligt at reservere plads til de udvalgte Fredagsrock-koncerter, som kræver pladsreservation, før Tivoli frigiver pladsreservationslinket.