17. maj 2023
Kl: 19:00
I anledningen af Norges Nationaldag kan du opleve et af Norges mest populære bands No. 4, når de spiller på Plænen med Snorre Kirk og hans orkester.
Fra støvede klubber til Oslos største scener
No. 4 bestående af Emilie Christensen, Ingeborg Marie Mohn og Julia Witek har gået hele vejen fra intimkoncerter for venners venner, via støvede klubscener og Rockefeller til blandt andet Oslos Operahus, hovedscenen på Øyafestivalen og Oslo Spektrum.
Med tre Spellemann-nominerede albums i bagagen og over 35 millioner Spotify-streams har de tre kvinder konsolideret deres position som et af Norges mest populære og elskede bands.
Med sange som "Lite og stort", "Alt feil", "Låst" og "Farlig", har No. 4 leveret
soundtracket til hverdag og fest for tusindvis af mennesker, og når bandet spiller live er koncerterne er præget af fællessang, dans og en særlig elektrisk atmosfære.
Uanset om det er din første No. 4 koncert eller din tiende – så byder Tivoli dig hjertelig velkommen!
Norges Nationaldag er arrangeret sammen med Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.
19.00-19.45: Koncert med No.4 og Snorre Kirk Quintet