Montmartre

Bagland

7. juli 2022

Kl: 20:00

Orangeriet

Under Copenhagen Jazz Festival fylder Jazzhus Montmartre Orangeriet med nogle af deres resident-musikere.

Bagland er en kvintet bestående af fem musikere med rødder stærkt forankret i den skandinaviske lyd. Musikken er inspireret af det øde og åbne nordiske landskab, hvor lyriske melodier kendetegner kompositionerne. Bagland arbejder samtidig med en elektronisk lydside, som udforsker genrens rammer med synthesizer, effektpedaler og elbas og tapper ind i et legende elektronisk univers, som stadig har tydelige referencer forankret i deres nordiske bandlyd. I skrivende stund er Bagland aktuelle med deres fjerde udgivelse States Of Being, som dykker dybere ned i den elektroniske lydside.

Kapelmester Jakob Sørensen har siden debutudgivelsen Bagland i 2015 blevet tildelt prisen Årets Nordjyske Jazznavn samt nomineret til en Danish Music Award. I 2016 udkom opfølgeren NOMAD, som vakte både national og international anerkendelse.

Vi glæder os til at drømme os med ind i Baglands smukke skandinaviske lydlandskaber, når de spiller på Orangeriet i Tivoli.

Program

7/7 2022 kl. 20:00
Bagland
Jakob Sørensen (Trumpet / DK)
Alex Jønsson (Guitar / DK)
Mathias Jæger (Keys / DK)
Frederik Sakham (Bass / DK)
Frej Lesner (Drums / DK)