Montmartre

Astrid Engberg

9. juli 2021

Kl: 19:00

Orangeriet

Under Copenhagen Jazz Festival fylder Jazzhus Montmartre Orangeriet med nogle af deres resident-musikere.

Den danske sangerinde og musiker Astrid Engberg præsenterer numre fra sit anmelderroste debutalbum Tulpa, blandet med live improvisation og nye kompositioner i samarbejde med sit band bestående af Anders Bo Eriksen, Jonas Cook og Sven Meinild.
Musikken bevæger sig i et flydende grænseland mellem jazz, soul og elektroniske eksperimenter, der med enorm kvalitet går ind og udfordrer og undersøger musikkens lydlandskaber.

Om Engbergs debutalbum skrev Information: ”Astrid Engbergs albumdebut er blødt, groovy og sprudler af alvorstung danseglæde. Det imponerende er, hvor groovy Astrid Engberg er, når hun er allermest blød, og hvor rolig og livsbekræftende hun lyder, når hun udtrykker smerte.”

Nærværet er i centrum, når Astrid Engberg og hendes fantastiske band tager dig med på en musikalsk rejse.

Program

Astrid Engberg (Vocal/Keys / DK) Anders Bo Eriksen (Tuba/Electronics / DK) Jonas Cook (Keys / DK) Sven Meinild (Sax/Flute / DK)