Fra 26. juni 2021 - 28. august 2021
Publikum kan glæde sig til livlig motown og personlige favoritter, når Miriam Mandipira og Bobo Moreno sammen med Tivoli Late Night Orchestra står på Plænen i Tivoli. Sangerinden Miriam Mandipira er inspireret af jazzens store sangerinder, the Grand Ladies, og fortolker deres klassikere med sin egen stemme og musikalitet. Det giver hun smagsprøver på sammen med Bobo Moreno, der mestrer de fire genrer soul, jazz, blues og pop – så er vi vist godt dækket ind! Det skal nok få unge som ældre, der har fundet vej frem til Plænen lørdag aften, til at finde takten.
Vi ønsker alle en god koncert.