Anne Linnet

20. august 2021

Kl: 19:00

Plænen

Anne Linnet, sanger, sangskriver, komponist og forfatter. Titlerne på Anne Linnets visitkort er mange, sådan som det ofte er, når talentet er stort. Hun tilhører den håndfuld af sangerinder herhjemme, der er kendt af alle danskere, både som solist og som medstifter af en række bands, bl.a. Shit & Chanel, Anne Linnet Band, Marquis De Sade og senest Bitch Boys.

Udover et utal af rocksange og ballader, har Anne Linnet bl.a. komponeret en symfoni, en lang række af kammer- og vokalmusik, samt stykker for soloinstrument. Desuden har hun skrevet fire musicals, samt TV- og filmmusik. Hendes kompositioner strækker sig fra ørehængere som ’Smuk og Dejlig’, ’Tusinde Stykker’ og ’Forårssang’, til avantgarderock og moderne kompositionsmusik.