Medina

28. november 2020

Kl: 20:00

Tivolis Koncertsal

Medina skruer ned for synthesizerne og op for intimiteten, når hun besøger Tivolis Koncertsal med sit akustiske show.
Medina er det tætteste, vi kommer på en vaskeægte pop-diva herhjemme. Med sine melankolske club-bangere har hun hærget både hitlister og dansegulve, siden hun bragede igennem med storhittet Kun For Mig i 2008. Kort efter fulgte ny klassikerne Ensom og Vi To. Medina har siddet som kongerigets ukronede popdronning og leveret den ene hitsingle efter den anden og med mere end en kvart million solgte albums og hundredvis af live-koncerter herhjemme og i udlandet, har hun af flere omgange cementeret sin position – senest i 2016 hvor Medina modtog Æresprisen ved Danish Music Awards.
Når Medina besøger Tivoli leveres sangene akustisk og i øjenhøjde med publikum.

Skærpede restriktioner grundet Covid-19:
Der er begrænset kapacitet til koncerten (kun hvert andet sæde) og der er indgang via Sommerfoyeren.
Dørene åbnes 30 minutter før koncertstart.

Koncerter i Salene

Din koncertbillet gælder som en pladsreservation og giver adgang til Haven på dagen. Derfor behøver du ikke at reservere plads.

Når du er til koncerter i Salene, skal du af sikkerhedsmæssige årsager huske at:

  • Bruge mundbind, når du ikke sidder ned 
  • Blive siddende på din plads
  • Gangarealet må kun benyttes til og fra toilettet – ikke til ophold
  • Gå kun én pr. gruppe på toilettet ad gangen
  • Det desværre er slut med at synge eller danse

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kontrollørerne i området.

Vi glæder os til at se dig!

Læs mere om vores tiltag her

SIT_2020_Maalemand_V2_371x472_udenmaal