Fra 12. januar 2019 - 13. januar 2019
Den røde løber er rullet ud. Tivoli-Gardens Fanevagt modtager gæsterne ved dørene. Hoffotografen foreviger jer, mens I for en stund er royale ved fotovæggen. I cirkulerer i Akvariefoyeren med et glas børne- eller voksen-bobler, inden I sætter jer til rette i koncertsalen.
Lyset går ned, og hele 90 Tivoli-gardere på 8-16 år serverer en times stilfuld underholdning for jer. Storslået musik, fantastiske optrin, sjov og trommeshow med den musikalske elitestyrke i de røde uniformsjakker og bjørneskindshuerne samt gæster fra Eventyrteatret. Vi kan næsten ikke selv vente! Kom og vær med til den flotteste nytårskur for børn og familier! Først til mølle for de gode pladser …
Billetterne koster kun gebyret på kr. 25.- og de kan købes her
Der er indgang til Tivoli via Tivoli Food Hall på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade.