Nanna Rossen med Tivoli Salon Orkester

Musical-naturtalent

Fra 7. maj 2019 - 10. september 2019

Plænen

Tivoli Salon Orkester indleder sommeren med et af musicalscenens største naturtalenter gennem de senere år, nemlig Nanna Rossen. Hun har bundet en forårsbuket af sange med rødder i de senere års musicalhits og vil sammen med Tivoli Salon Orkester, omfavne Tivolitraditionerne med populære danske evergreens.
Den anmelderroste Nanna Rossen havde sin debut på musicalscenen som Tracy Turnblad i Hairspray i Tivoli i 2016, og for den rolle blev hun tildelt en Reumert Talentpris. Hun har siden udviklet sig på Den Danske Scenekunstskole og Musicalakademiet Fredericia, hvorfra hun er færdiguddannet til sommer.