Stomp

I stomp-undervisningen arbejder vi med musikken (og dramatikken) på en måde, der stimulerer elevernes udvikling indenfor rytmik, æstetik, motorik, kropsbevidsthed, følelser og fantasi. Vi udforsker musikken og arbejder med puls, rytme og groove – for musik og sammenspil er nemlig meget mere end trommer og trompeter!

Stomp er for 10-16 årige, og på holdet er både nybegyndere og øvede. Stomp er nemlig bygget op af musikalske lag, så alle udfordres når vi spiller sammen.
Vi arbejder med elementære rytmer på alternative instrumenter (forhåndenværende inventar), Body Percussion og boomwhackers. Kort sagt alt, hvad der kan lave lyd.

I stomp bruger vi os selv og bevægelsen som et dramatisk og musikalsk udtryksmiddel. Vi arbejder med musikkens grundelementer, som tempo, dynamik, betoning, rytme og puls, som bevidstgøres ved hjælp af spil i kombination med bevægelse.

Denne undervisning giver tilsammen en mere sikker puls- og periodefornemmelse, som kan bruges (og styrker den udøvende) i alle musikalske sammenhænge.

Undervisningen er holdbaseret og sammenspilselementet er derfor stort, og med store differentieringsmuligheder er der plads til forskellighed og forskellige niveauer. I stomp-undervisningen kan alle være med!

Nøgleordene er: musik, rytme, kropslighed, sammenspil, fællesskab, glæde – og masser af sjov! 

Stomp for 4. til 9. klasse

Undervisningslængde: 50 minutter om ugen (fredage 16.00-16.50)
Holdstørrelse: ca. 15 elever pr. hold 
Pris: 1.495 kroner
Antal lektioner: 12 lektioner
Periode: 10. januar - 3. april 2020

Tilmeld