Rasmus Klump

På Tivoli Musikskoles Rasmus Klump-hold går børn og forældre på eventyr i musikken og udforsker den gennem musikpædagogiske lege og aktiviteter.

På Rasmus Klump-holdene stimuleres alle sanser, når vi sammen, gennem Rasmus Klump-fortællinger, trygt begiver os ind i musikkens univers.
På den måde skaber vi relationer, styrker fantasien, følelserne, kroppen og sproget.  Vi arbejder med musikkens grundelementer gennem krop og stemme og styrker forståelsen af puls, rytmer, melodi og dynamik.

Dit barns naturlige nysgerrighed og forundring er den vigtigste drivkraft i aktiviteterne på Rasmus Klump-holdene.
Det er med til at udvikle og skabe viden og begejstring for musikken. Samtidig bliver I inspireret til spændende musik- og rytmelege, I kan tage med hjem.

Med et forløb på 12 uger opbygger vi et repertoire og oplever en progression i undervisningen og vores egen musikalske kunnen.
Efter forløbet er dit barn rustet til at fortsætte på Tivoli Musikskole – enten forsat i Rasmus Klumps univers, eller på Bjørneunge-holdene, hvor eleverne uden forældre arbejder videre med musikken.



Tilmeldingen gælder ét barn og én voksen; fx forælder eller bedsteforælder. Barnet kan ledsages af forskellige voksne fra gang til gang.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at tilbyde ophold til søskende eller andre i undervisningslokalet.

Rasmus Klump-hold

Undervisningslængde: 50 minutter om ugen i 12 uger
Holdstørrelse: ca. 12 elever + én voksen pr. elev pr. hold 
Pris: 1.495 kroner
Antal lektioner: 12 lektioner
Periode: 5. januar 2020 til 29. marts 2020

Tilmeld