Bjørneunger II er en spændende musikalsk opdagelsesrejse, hvor du både spiller sammen med andre og arbejder med de musikalske byggesten som rytmer, noder og dynamik. Vi synger, spiller, leger – og bygger videre på det, du lærte på Bjørneunger I, men du kan også starte direkte her.
Vi prøver også forskellige blæse- og slagtøjsinstrumenter i løbet af sæsonen, det kan for eksempel være tværfløjte/piccolofløjte, obo, klarinet, saxofon, fagot, horn, trompet/kornet, basun, tuba eller tromme/slagtøj.
På den måde ved du allerede en masse om musik, når du vælger et instrument.
Hvis du går i 1. klasse vil vi anbefale, at du starter på Bjørneunger I, hvor du netop får lagt et godt musikalsk fundament.