Fra 17. august - 21. august
Køb billetDet er en stolt Tivoli-tradition, når vi byder velkommen til en uge i dansens tegn med Alvin Ailey American Dance Theater. Relationen med kompagniet går mange år tilbage, og det er ikke mindst gennem det lange og nære venskab med kompagniet, at Tivoli har slået sit navn fast som dansens have.
Alvin Ailey American Dance Theater er kendt for at mikse dansens forskellige stilarter. Repertoiret spænder fra streetdance, afrikansk inspireret dans til den klassiske ballets elegante linjer og spring. Smukke intense, sensuelle, dramatiske og stærke musikalske danseforestillinger. Gæstespillet i 2021 består af to forskellige programmer: Ailey Live Music der akkompagneres af Tivolis Big Band og Ailey Classics der blandt andet byder på gensyn med et af kompagniets hovedværker Revelations.
Det er 18. gang Alvin Ailey American Dance Theater gæster Tivoli. Ved kompagniets seneste besøg i 2019 skrev Politiken: ”Der kan stråle så meget glæde fra en scene, at det er lige til at tude over. Det er Alvin Ailey-kompagniet garant for at kunne levere. Salen bølger af begejstring.”
Bliv en del af dansefesten, når Alvin Ailey American Dance Theater vender tilbage til Tivolis Koncertsal fra 17. august 2021.
Gæstespillet er flyttet fra efteråret 2020 pga. Covid-19.
Alle berørte gæster vil blive kontaktet direkte vedr. refundering og mulighed for ombytning til den nye periode.
Gæstespillet i 2021 består af to forskellige programmer: Ailey Live Music der akkompagneres af Tivolis Big Band og Ailey Classics der blandt andet byder på et af kompagniets hovedværker Revelations. Det fulde program offentliggøres i efteråret 2020.
Spillested
Tivolis Koncertsal
Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på forestillingsdagen i hele Tivolis åbningstid.
Åbningstider i Tivolis Koncertsal
Dørene til Koncertsalen åbnes 1 time før forestillingens start.
Forventet varighed
Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause.
Forudbestil programmet
Forudbestil programmet der er fyldt med baggrundsmateriale og flotte fotos mv. Programmet udleveres på spilledagen, og kan tages med hjem som et minde fra forestillingen. Klik hér for at forudbestille, så sender vi også en onlineversion umiddelbart inden dit besøg.
OVERSIGT OVER AKTUELLE FORESTILLINGER
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.
Spilleperiode
17. august - 21. august 2021
Spilletider
Onsdag til fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 14.30 og 19.30
Standardpriser
295 - 825 kr.
Unge under 25 år.
225 - 755 kr.
Priserne er inkl. gebyr.
Der tilbydes desuden rabat til grupper på min. 10 personer
Køb billetter online
Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her
Handelsbetingelser og byttepolitik
Dette arrangement skulle have spillet i efteråret 2020, men blev flyttet grundet COVID-19.