Spektakulært 1920’er show

Glassalen ∙ 26. juni

Køb billetter

Empty

Zirkus – S.O.S.iety - We are all in the same boat

Spektakulært 1920’er show i Glassalen. Oplev en blanding af koncert, kabaret og teater. Al musikken er nyskrevet af Zirkus og tager sit udspring i 20’erne og 30’ernes energiske jazzunivers med et moderne twist.

26. juni

Kl: 20:00

Glassalen

Køb billet

Med et swing-orkester bestående af 14 musikere samt en håndfuld dansere og artister inviterer kunstnerkollektivet Zirkus den 26. juni publikum ombord på luksuslineren ”S.O.S.iety” til en musikalsk totaloplevelse i Glassalen i Tivoli.

Med deres intense og medrivende energi inviterer Zirkus ombord på et buldrende dampskib af fest og farver, og tager publikum med på en rejse tilbage til de brølende 1920’ere – til dengang hvor champagnen flød i stride strømme, mens byens borgerskab og bohémer dansede til den swingende jazzmusik.

Bemærk at showet foregår på engelsk.

Bemærk at showet foregår på engelsk

Join the party, join the zirkus

"TV-serier som Babylon Berlin har kronede dage og fået folk til at spærre øjnene op for 1920’erne og 30’ernes spektakulære swingmusik og kabaret. Med masser af kulisser, kostumer og små performances tager vi folk med på en rejse tilbage til samme dekadente univers af vild dans og brølende swingmusik – lige fra det øjeblik de træder ind ad døren"

I front for Zirkus står Nijas Ørnbak Fjeldmose, der udover sin rolle på scenen, som den karismatiske kunstner Jean Jacquel Le Mage også skriver både tekst og musik - en ret stor opgave, når man har et 14-mands orkester. Han mærker i øjeblikket, at hele Zirkus' koncept rammer lige ned i tidens trend.