Rune Klan Live 2020

Rune Klan byder alle nysgerrige på en tur i sit magiske univers - med noget på hjerte! Senest han ramte de danske scener med showet Barnløs, blev han hyldet som ’modig, original, fantastisk, genial, rørende og overraskende’.

Fra 10. september 2020 - 11. september 2020

Glassalen

Rune har en efterhånden velkendt og unik showform, der med effektfuld snilde og charme blander humor, eftertænksomhed og tryl i verdensklasse. Som altid er det sparsomt med oplysninger om selve showet, men han lover, at ambitionerne ikke er sænket siden sidst.

Livet er sådan set godt ved Rune Klan, men derfor kan man sagtens have noget på hjerte og ekstra overskud at dele ud af fra scenen. Med afsæt i personlige oplevelser og verden omkring os, vil den eftertænksomme gøgler, med vanlig selvironisk distance, give sit bud på at være HÅBEFULD anno 2020.

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch uddelte efter premieren 5 store stjerner og skrev bl.a.:"Ud over at være stærkt underholdende, ret sjovt og ganske oplysende er 'Håbefuld' ind i mellem også decideret rørende. Det er faktisk ret sjældent, at alle disse fire elementer er i spil samtidig i et komisk show. Klan stikker dybere end de fleste uden at give køb på det elegante flow og den interessante aflevering. Hvis man ikke allerede har sikret sig en plads, er der ikke så meget at betænke sig på. Jeg tvivler på, at nogen vil gå tomhændede (eller rettere sagt tomhovedede) hjem. Det er lige til at blive håbefuld af.”

Anbefalet aldersbegrænsning er 15 år.
Forestillingen er flyttet fra foråret 2020 pga. Covid-19.

SE FULD TURNÈPLAN OG MERE INFO HER

Praktisk information

Dit showbesøg

Spillested
Glassalen i Tivoli

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på forestillingsdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Glassalen
Dørene til Glassalen åbnes en halv time før forestillingens start.

Forestillingens varighed
Forestillingens varighed kendes ikke endnu.

Garderobe
Fri og ubemandet garderobe.

Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33151001. Læs mere om Tivolis ledsagerordning og teleslynge i salen her.


OVERSIGT OVER ALLE FORESTILLINGER

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård.Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Bar/restauranter
Glassalens barer er åbne inden forestillingen og i pausen. Derudover er der rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter. Læs mere her.
Billetter

Stadardpriser:
295 - 375 kr.

Dette arrangement skulle have spillet i foråret 2020, men blev flyttet grundet COVID-19.

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstider for Box Office her