Den sidste turist i Europa

Drag ud på en musikalsk rejse gennem et Europa i krigstid, når vi i denne tid mindes om, hvor hurtigt verden ændrer udtryk.

Men We'll meet again med fuld musik d. 14.-16. august 2020, hvor tre danske stjernesangere genfortæller historien om det 20. århundredes Europa i sang. Stedet bliver Tivolis Glassal, der selv bærer ar fra krigstider, idet salen blev sprængt i stumper og stykker i 1944.

Fra 14. august 2020 - 16. august 2020

Glassalen

Hør Tuva Semmingen, Signe Asmussen og Andrea Pellegrini fortolke sange som ”Man binder os på mund og hånd”, ”We'll meet again”, ”Bei mir bist du schein” og ”La vie en rose” i helt nye swingende arrangementer - men alle med klangminder fra sangerinder som Edith Piaf, Marlene Dietrich og Vera Lynn samt hjemlige kunstnere som Lulu Ziegler, Karen Jønsson og Kai Normann Andersen.

Med de tre sangerinder som rejseguider dykker vi ned i en støvet verden af tobak og fortrydelse, håb og granatchok - fortalt med en skattekiste af musikalsk arvegods fra 2. verdenskrig og frem. Med sig har de et stjernespækket hold af musikere - særligt udvalgt til netop denne musikalske voyage.

DEN SIDSTE TURIST I EUROPA løfter dig med tilbage til en verden af i går - som på forunderlig vis minder os om en verden af i dag.

Musikere:
Peter Fuglsang (blæs)
Paolo Russo (bandoneón)
Nikolaj Bentzon (klaver)
Thommy Andersson (bas)
Jakob Weber (percussion)

Koncerten er oprindeligt produceret af Egnsteatret Undergrunden.

FONDE: Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Axel Muusfeldts Fond og Solistforeningen af 1921. SPONSOR: Juhl-Sørensen a/s.

 

Live streaming direkte fra Glassalen

Den Oscar-nominerede danske filmkunstner Carl Marrott og VJ Adam Simonsen udvikler en live koncertfilm. Se en koncertfilm der er mere end blot en streaming - et kunstprodukt udsprunget af coronatidens forsamlingsforbud og ønsket om at streame med respekt for det filmiske håndværk. Sidder du hjemme i stuen kan du altså få en unik filmisk oplevelse

Klik her for at gå til siden med live streaming

Praktisk information

Dit koncertbesøg

Spillested
Tivolis Glassal.

Åbningstider i Glassalen
Dørene åbnes en halv time før arrangementets start.

Forestillingens varighed 
Kendes ikke endnu. 

Garderobe
Grundet covid19 restriktionerne er garderoben lukket.

Det er vigtigt for os, at vi kan tage imod vore gæster på en sikker og forsvarlig måde. Derfor har vi lavet en række nye tiltag, så vi overholder myndighedernes anbefalinger. Vi har sørget for øget rengøring samt spritstationer i Haven og Salene, så du ikke skal bekymre dig om hygiejnen. Salen er opdelt, så der altid er et spærret sæde mellem dem, der er i salg. Grupper har mulighed for at rykke sammen til arrangementet, så længe der er mindst ét sædes afstand til gæster uden for gruppen.

Du er velkommen til at kontakte os på 33151001 eller info@tivoli.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til bestilling.

 
OVERSIGT OVER ALLE FORESTILLINGER

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere om Tivolis ledsagerordning og teleslynge i salen her.

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her.