Stjerneskud: NOVO Quartet & Nicholas Swensen

Erik og Susanna Olesens almengørende Fond har sponsoreret fri adgang for Havens gæster til denne koncerter med unge stjerneskud.

17. august

Kl: 17:00

Glassalen

Danmark er i de senere år blevet storproducent af prisvindende kammermusikensembler – ikke mindst af strygekvartetter. Nu kan et helt nyt skud på kvartetstammen opleves i Tivoli, og de får selskab af en ekstra kollega på bratsch.

Den dansk-polske strygekvartet NOVO Quartet spiller Bartóks banebrydende strygekvartet nr. 2 med efterklangene af den ungarske folkemusik og Mozarts inderlige strygekvintet med den ekstra mørke nuance som bratschisten Nicholas Swensen leverer.

NOVO Quartet er en ny dansk-polsk strygekvartet, dannet i september 2018. Medlemmerne er alle studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor de studerer hos professor Tim Frederiksen. Trods deres korte tid sammen som kvartet har NOVO Quartet allerede vundet flere priser ved danske og internationale konkurrencer; i maj 2019 vandt de Køge Kammermusik-konkurrence samt Legatkonkurrencen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - i oktober 2019 spillede de sig til en semifinaleplads i den internationale Carl Nielsen-kammermusikkonkurrence, og året efter vandt de førsteprisen i DR's Kammermusikkonkurrence, og vandt desuden den fornemste pris ved ENKOR International Chamber Music Competition 2020.

Ved koncerten i Tivoli spiller de unge musikere musik af Bartók og Mozart. Béla Bartók skrev sin anden strygekvartet under første verdenskrig – i en periode, hvor han brugte meget af sin tid på at rejse rundt i sit hjemland Ungarn og i områderne omkring landet for at samle folkemusik. Meget af den musik han mødte i f.eks. Transsylvanien og Bulgarien brugte helt andre skalaer end den dur og mol, som han havde arbejdet med hele sit liv. Her var ny inspiration til Bartóks egne kompositioner, og han opfandt sin helt egen personlige stil, også påvirket af tidens avantgardekomponister som Arnold Schoenberg og Igor Stravinskij – og den anden strygekvartet har tydelige spor af den ungarske folkemusik og endda af den arabiske musik, som Bartók på det tidspunkt havde mødt i Nordafrika. Bartók følger heller ikke den klassiske model, når det gælder opbygningen af et værk i tre satser; ret usædvanligt er første og sidste sats begge langsomme, og den midterste hurtig – præcis det omvendte af den gængse model.

Bartók gik sine egne veje med både form og indhold – Mozart byggede derimod videre på den arv, han havde fået fra ikke mindst Haydn, og udviklede til gengæld indholdet i de vedtagne former på sin helt egen geniale måde. I 1787 skrev Mozart to værker, hvor han inviterer en ekstra bratsch med i den klassiske strygekvartet. Kvintetten i g-mol er et af Mozarts mørkeste kammermusikværker, skrevet i en toneart, som altid betyder, at der er noget på spil hos Mozart. Værket er skrevet mens Mozarts far lå for døden, og selv om vi ikke ved, om det var den faktiske årsag til grundstemningen i kvintetten, så er det nærliggende at drage en sammenhæng. Til gengæld slutter værket lyst i sidste sats – som om Mozart har glemt de dystre tanker og bare glæder sig over de mange muligheder han har med de fem strygere. 

Nicholas Algot Swensen
Den 21-årige danske bratschist Nicholas Algot Swensen har vundet adskillige priser i ind- og udland, bl.a. 1. pris og Dvorak Association Award i Oskar Nedbal International Viola Competition i Prag, 1. Pris i Øresunds Solist i København, specialpris i Max Rostal International Viola Competition i Berlin og Copenhagen Summer Festival talentpris samt Van Hauen’s musiklegat, hvor han optrådte som solist i Mozarts Sinfonia Concertante med Kaya Møller og kammerorkesteret ARCO i Tivolis koncertsal. Han modtog senest Leonie Sonning talentpris og Carl Nielsens musiklegat.

Fotos af NOVO Quartet og Nicholas Swensen.

Program

NOVO Quartet
Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard (violin)
Daniel Sledzinski (bratsch)
Signe Ebstrup Bitsch (cello)

Nicholas Swensen (bratsch)

Bartók: Strygekvartet nr. 2
Mozart: Strygekvintet, g-mol, K 516

Koncerten foregår i Glassalen og er inkluderet i entréen til Tivoli.
Der skal ikke bestilles billetter, så vi anbefaler at komme i god tid, hvis man ønsker bestemte pladser i salen.

SommerKlassisk_KV_200x369
Stjernestunder

Vælg 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat

  • Festival med klassisk musik
  • Koncerter i både Glassalen og Koncertsalen
  • Artist talks på Nimb
  • Koncertintroduktioner af Mathias Hammer

 

Vælg 3 koncerter Se festivalprogram

Ternbilleder_370x472_koncertsal
fra 27. maj til 22. august

TorsdagsKlassisk

  • Tivolis Koncertsal
  • Klassiske højdepunkter med Tivoli Copenhagen Phil
  • Internationale solister og dirigenter

SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden.

Se koncertoverblik Vælg 3 koncerter og få rabat

Vi præsenterer en perlerække af klassiske koncerter i Koncertsalen med Tivolis eget symfoniorkester - Tivoli Copenhagen Phil. Hver torsdag optræder efterspurgte internationale dirigenter og solister på absolut topniveau.

Oplev blandt andre: Andreas Brantelid, David Afkham, James Ehnes, Christian Kluxen, Toshiyuki Kamioka, Jon Gjesme, Pablo Ferrández, Víkingur Ólafsson, Sabine Meyer, Lan Shui, Marianna Shirinyan, Cornelia Beskow, Yana Kleyn, Peter Lodahl, David Kempster, Barbara Hannigan, Københavns Drengekor, Dreamers' Circus og mange flere

tern-glassalen
15. til 22. august

Stjernestunder

  • Festival for klassisk musik
  • Koncerter i Glassalen og Koncertsalen
  • Artist talks på Nimb
  • Koncertintroduktioner af Mathias Hammer

Stjernestunder er støttet af Aage & Johanne Louis-Hansens Fond.

Se festivalprogram Vælg 3 koncerter og få rabat

Det er med stolthed, at vi i august kan præsentere et tætpakket festivalprogram med klassisk musik. Festivalens titel, Stjernestunder, skal forstås helt bogstaveligt. For vi præsenterer en perlerække af klassiske verdensstjerner i dagene fra 15. til 22. august. Flere af artisterne optræder flere gange i løbet af ugen, så man kan opleve dem i forskellige
kammermusikkonstellationer med hinanden. Festivalen byder både på etablerede stjerner og nogle af de mest spændende nye stjerneskud.

Oplev blandt andre: Renée Fleming, Nikolaj Szeps-Znaider, Leonidas Kavakos, Patricia Petibon, Lawrence Brownlee, Andreas Brantelid, Mari Eriksmoen & Malcolm Martineau, Johan Dalene, Alexander Melnikov, Antoine Tamestit, Michael Nagy, Lucas & Arthur Jussen, NOVO Quartet, Marianna Shirinyan og mange flere.

tern-sommerklassisk
13. juni til 11. juli

Plænekoncerter

  • Inkluderet i entréen til Tivoli
  • 5 søndage på Plænen
  • Med Tivoli Copenhagen Phil

Price på Plænen Hollywood på Plænen

Tivolis eget symfoniorkester – Havens ældste forlystelse – rykker ud af Koncertsalen for at fylde Plænen med musik. I år ved fem festlige koncerter under åben himmel, hvor orkestrets mange musikere spiller kendte og elskede toner lige fra den tidlige filmmusik til musicals og sange fra den danske sangskat. Perioden fra 1930-1960 repræsenterer en tid, som på den ene side omkransede en blodig verdenskrig og efterfølgende kold krig, men på den anden side også udviklede filmmusik og musical som populære genrer med høj musikalsk kvalitet, der trak direkte veksler på den symfoniske tradition.

Med fokus på musikken fra Hollywood og den danske sangskat har vi gravet ned i arkiverne for at finde de bedste partiturer for datidens populærmusik med rod i den klassiske orkestrering.

Tern_TG_1
13. juni til 11. juli

Con Amore festival

  • Inkluderet i entréen til Tivoli
  • Tivolis Koncertsal
  • Landets bedste amatørensembler og unge talenter

Se koncertoverblik

Con Amore-serien er en koncentreret festival med besøg af spirende talenter fra helt unge Suzuki-børn over morgendagens professionelle musikere fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til de fremragende amatørensembler.

Alle koncerterne foregår i Tivolis Koncertsal og er inkluderet i entréen til Tivoli. Der skal ikke bestilles billetter, så vi anbefaler at komme i god tid, hvis man ønsker bestemte pladser i salen.

tern_pjerrot
SommerKlassisk 2021

Billetsalget er åbent!

  • Din koncertbillet er gyldig som entré til Tivoli på hele koncertdagen
  • Vælg minimum 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat
  • Studerende og unge under 25 år kan få rabat

Print selv kalender
Vi har lavet en kalender med et samlet overblik over hele SommerKlassisk 2021. Tryk på Download-knappen for at hente kalenderen som PDF - herefter er det nemt selv at udskrive.

DOWNLOAD KALENDER SOM PDF

Har du brug for personlig vejledning?
Telefon 33 15 10 01
info@tivoli.dk
Tivoli Box Office (til venstre for Hovedindgangen)
Se åbningstider her

Du kan trygt købe billet til SommerKlassisk. Tivoli tager løbende højde for alle eventuelle restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger vedr. corona, og købte billetter refunderes i tilfælde af aflysning (ekskl. billetgebyr).

Se vores brochure online Vælg 3 koncerter og få rabat

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
17. august
Stjerneskud / Erik og Susanna Olesens almengørende Fond har sponsoreret fri adgang til denne koncert