Sabine Meyer spiller Mozart

Mozarts klarinetkoncert med Sabine Meyer, Mendelssohns 4. symfoni og Beethoven

24. juni 2021

Kl: 20:00

Tivolis Koncertsal

Sabine Meyer har i snart 40 år været i toppen af verdenseliten blandt klarinetsolister. Sammen med Tivoli Copenhagen Phil og deres æresgæstedirigent Lan Shui spiller hun Mozarts udødelige klarinetkoncert – et af hans allersmukkeste værker.

Lan Shui har også musik af Felix Mendelssohn på programmet – hans fjerde symfoni, hvor det italienske landskab folder sig ud med marker og cypresser, og med vild og farvestrålende livsglæde. Som indledning griber Beethoven endnu en gang fat i skæbnen og rusker den med alle de midler, orkestret har til rådighed i ouverturen til Coriolan.

I sidste fjerdedel af 1700-tallet er Østrig centrum i et enormt kejserrige, som også omfatter Bøhmen, Ungarn og endda en del af Norditalien. I hjertet af Østrig ligger Wien; et multietnisk samfund, der trækker de største talenter fra mange nationaliteter til. På gaden hører man skiftevis italiensk, tysk og ungarsk – blandet med dialekter fra hele kejserriget. Det er her, den allermest spændende nye musik i Europa bliver til.

Wolfgang Amadeus Mozart kommer til Wien i 1781 for at ernære sig som freelance musiker og komponist. Han er 25 år gammel, og er allerede veteran i faget. Som vidunderbarn har han, siden han var 6 år gammel, rejst Europa tyndt med sin far og søster. Nu kommer han fra en kedelig stilling i det provinsielle musikmiljø i Salzburg og befinder sig pludselig midt i et pulserende virvar af musik og teater. De fleste i byen kender ham som klavervirtuos, og publikum strømmer til hans koncerter. En af de wienermusikere, som Mozart bliver gode venner med, er klarinetvirtuosen Anton Stadler. Det er ham, Mozart i oktober 1791 skriver sin eneste klarinetkoncert til – men den bliver til gengæld taget imod med kyshånd af både Stadler og alle klarinettister siden da.

Lan Shui og Tivoli Copenhagen Phil har også musik af Felix Mendelssohn på programmet ved torsdagskoncerten – hans fjerde symfoni med tilnavnet ”den italienske”. Mendelssohn blev kun 38 år gammel, men nåede at blive en overordentlig kendt og fejret komponist allerede i sin samtid. I årene 1829-31 rejste den unge Mendelssohn rundt i Europa og sugede indtryk til sig. Der kommer musik ud af indtrykkene fra turen, der går til både England, Skotland, Wales – og ikke mindst Italien. I den fjerde symfoni folder Mendelssohn det italienske landskab sig ud med marker og cypresser, med vild og farvestrålende livsglæde – og med musik inspireret af helt konkrete oplevelser, som f.eks. et religiøst optog, og lyden af en neapolitansk tarantel-dans. En symfonisk chartertur for det nordeuropæiske publikum som det, der sad i salen i London, da Mendelssohn selv dirigerede uropførelsen af symfonien i 1833.

Som indledning på koncerten dirigerer Lan Shui Beethovens ouverture til tragedien Coriolan, hvor Beethoven skildrer en ulykkelig skæbne, som han kan helt åbenlyst kan identificere sig med; den romerske hærfører Gaius Marcus Coriolanus og hans mislykkede forsøg på at indtage Rom. Det er ikke svært at høre forudanelser om den femte symfoni, Beethoven kommer til at skrive året efter Coriolan-ouverturen; musik. der igen griber fat i skæbnen og rusker den med alle de midler, orkestret har til rådighed.

Fotos af solist Sabine Meyer og dirigent Lan Shui

Program

Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent: Lan Shui
Solist: Sabine Meyer (klarinet)

Beethoven: Coriolan-ouverture
Mozart: Klarinetkoncert
Mendelssohn: Symfoni nr. 4, Den italienske

Varighed ca. 80 - 90 minutter uden pause

SommerKlassisk_KV_200x369
TorsdagsKlassisk

Vælg 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat

  • Tivolis Koncertsal
  • Klassiske højdepunkter med Tivoli Copenhagen Phil
  • Internationale solister og dirigenter

Vælg 3 koncerter Se koncertoverblik

Ternbilleder_370x472_koncertsal
fra 27. maj til 22. august

TorsdagsKlassisk

  • Tivolis Koncertsal
  • Klassiske højdepunkter med Tivoli Copenhagen Phil
  • Internationale solister og dirigenter

SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden.

Se koncertoverblik Vælg 3 koncerter og få rabat

Vi præsenterer en perlerække af klassiske koncerter i Koncertsalen med Tivolis eget symfoniorkester - Tivoli Copenhagen Phil. Hver torsdag optræder efterspurgte internationale dirigenter og solister på absolut topniveau.

Oplev blandt andre: Andreas Brantelid, David Afkham, James Ehnes, Christian Kluxen, Toshiyuki Kamioka, Jon Gjesme, Pablo Ferrández, Víkingur Ólafsson, Sabine Meyer, Lan Shui, Marianna Shirinyan, Cornelia Beskow, Yana Kleyn, Peter Lodahl, David Kempster, Barbara Hannigan, Københavns Drengekor, Dreamers' Circus og mange flere

tern-glassalen
15. til 22. august

Stjernestunder

  • Festival for klassisk musik
  • Koncerter i Glassalen og Koncertsalen
  • Artist talks på Nimb
  • Koncertintroduktioner af Mathias Hammer

Stjernestunder er støttet af Aage & Johanne Louis-Hansens Fond og William Demant Fonden.

Se festivalprogram Vælg 3 koncerter og få rabat

Det er med stolthed, at vi i august kan præsentere et tætpakket festivalprogram med klassisk musik. Festivalens titel, Stjernestunder, skal forstås helt bogstaveligt. For vi præsenterer en perlerække af klassiske verdensstjerner i dagene fra 15. til 22. august. Flere af artisterne optræder flere gange i løbet af ugen, så man kan opleve dem i forskellige
kammermusikkonstellationer med hinanden. Festivalen byder både på etablerede stjerner og nogle af de mest spændende nye stjerneskud.

Oplev blandt andre: Renée Fleming, Nikolaj Szeps-Znaider, Leonidas Kavakos, Patricia Petibon, Lawrence Brownlee, Andreas Brantelid, Mari Eriksmoen & Malcolm Martineau, Johan Dalene, Alexander Melnikov, Antoine Tamestit, Michael Nagy, Lucas & Arthur Jussen, NOVO Quartet, Marianna Shirinyan og mange flere.

tern-sommerklassisk
13. juni til 11. juli

Plænekoncerter

  • Inkluderet i entréen til Tivoli
  • 5 søndage på Plænen
  • Med Tivoli Copenhagen Phil

Price på Plænen Hollywood på Plænen

Tivolis eget symfoniorkester – Havens ældste forlystelse – rykker ud af Koncertsalen for at fylde Plænen med musik. I år ved fem festlige koncerter under åben himmel, hvor orkestrets mange musikere spiller kendte og elskede toner lige fra den tidlige filmmusik til musicals og sange fra den danske sangskat. Perioden fra 1930-1960 repræsenterer en tid, som på den ene side omkransede en blodig verdenskrig og efterfølgende kold krig, men på den anden side også udviklede filmmusik og musical som populære genrer med høj musikalsk kvalitet, der trak direkte veksler på den symfoniske tradition.

Med fokus på musikken fra Hollywood og den danske sangskat har vi gravet ned i arkiverne for at finde de bedste partiturer for datidens populærmusik med rod i den klassiske orkestrering.

tern_pjerrot
SommerKlassisk 2021

Billetsalget er åbent!

  • Din koncertbillet er gyldig som entré til Tivoli på hele koncertdagen
  • Vælg minimum 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat
  • Studerende og unge under 25 år kan få rabat

Print selv kalender
Vi har lavet en kalender med et samlet overblik over hele SommerKlassisk 2021. Tryk på Download-knappen for at hente kalenderen som PDF - herefter er det nemt selv at udskrive.

DOWNLOAD KALENDER SOM PDF

Har du brug for personlig vejledning?
Telefon 33 15 10 01
info@tivoli.dk
Tivoli Box Office (til venstre for Hovedindgangen)
Se åbningstider her

Du kan trygt købe billet til SommerKlassisk. Tivoli tager løbende højde for alle eventuelle restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger vedr. corona, og købte billetter refunderes i tilfælde af aflysning (ekskl. billetgebyr).

Se vores brochure online Vælg 3 koncerter og få rabat