Den islandske klaverløve

Griegs klaverkoncert med Víkingur Ólafsson, Nielsens 2. symfoni og Debussy

1. juli

Kl: 20:00

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Den islandske pianist Víkingur Ólafsson tog musikverdenen med storm, da han dukkede op som et frisk pust fra det nordlige. Han indspiller cd’er på legendariske Deutsche Grammophon – og nu spiller han for første gang i Tivoli!

Griegs klaverkoncert rummer ekkoer af de høje norske fjelde og fårehyrdernes folkemusik – og Carl Nielsen spidder de fire forskellige temperamenter i rammende musikalske portrætter i sin anden symfoni. Chefdirigent Toshiyuki Kamioka og Tivoli Copenhagen Phil lægger ud med Debussys eventyrklange i Forspillet til en fauns eftermiddag – ren malerisk impressionisme overført til musikkens verden.

Edvard Griegs musik rummer også lyden af nord, med sine ekkoer af de høje norske fjelde og fårehyrdernes folkemusik – men hans berømte klaverkoncert er såmænd komponeret i Søllerød nord for København. Grieg boede i flere perioder i den danske hovedstand, første gang i hele tre år fra 1863 og frem. Han tog til Danmark igen på sommerferie i 1868, og her skriver han en klaverkoncert, som bliver uropført 3. april 1869 i Casinoteatrets store sal i København med Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Teaters kapelmester Holger Simon Paulli som dirigent – og med den norske pianist Edmund Neupert som solist.

 Edvard Grieg var ikke selv til stede, for han var engageret i Oslo – eller Kristiania, som byen på det tidspunkt hed. Til gengæld var både Niels W. Gade og den berømte russiske klavervirtuos og komponist Anton Rubinstein i salen, og uropførelsen af den nye klaverkoncert blev startskuddet til Griegs internationale karriere. Ikke mindst da selveste Franz Liszt spillede den fra bladet til en selskabelig sammenkomst i Rom i 1870. Denne gang var Grieg selv er til stede – og Liszt roste klaverkoncerten i høje toner. Her var et personligt bud på en traditionsrig genre, som rider med på tidens nationalromantiske drømme om at skabe musik med rødder i det enkelte lands egen folkelige musiktradition. Klaverkoncerten i a–mol er i dag én af verdens allermest spillede – og ifølge komponistkollegaen Sergej Rachmaninov er det ”… den nok bedste klaverkoncert nogensinde skrevet.” Og Rakhmaninov må ellers siges selv at have leveret solid konkurrence på netop det område. Grieg forelsker sig i sin kusine Nina – men svigermor er ikke glad, da de to gifter sig i 1867. Hun mener, at Grieg er en elendig komponist, som umuligt kan forsørge hendes datter. Svigermor skifter mening, da hun hører klaverkoncerten.

Heller ikke Carl Nielsen fik altid ros for sine værker i første omgang. Han havde ikke stor tiltro til anmelderne i Berlin, da hans anden symfoni skulle opføres af selveste Berlinerfilharmonikerne i november 1903, et år efter uropførelsen hjemme i København. Her havde både pressen og publikum været overvejende positive, men Berlin var trods alt noget andet. Carl Nielsen fik ret; anmeldelserne var langt fra begejstrede, og opførelsen blev slet ikke det gennembrud i Tyskland, som han havde håbet på. Alligevel blev symfonien et godt visitkort for Carl Nielsen i årene fremover; han dirigerede selv 13 opførelser forskellige steder i Norden i løbet af næste 20 år, og også Sir Henry Wood tog symfonien op i London. Carl Nielsen havde givet symfonien titlen "De fire temperamenter", med én sats til hvert temperament; det koleriske, det sangvinske’, det melankolske og det flegmatiske Men Carl Nielsen mente nu ikke, at man skulle tage det alt for bogstaveligt – der kan udmærket forekomme blide og lyriske steder i den koleriske sats – som han selv sagde, er totalindtrykket er det afgørende.

Chefdirigent Toshiyuki Kamioka og Tivoli Copenhagen Phil lægger ud med Debussys eventyrklange i Forspillet til en fauns eftermiddag – ren malerisk impressionisme overført til musikkens verden. 

Fotos af solist Víkingur Ólafsson og dirigent Toshiyuki Kamioka.

Program

Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent: Toshiyuki Kamioka
Solist: Víkingur Ólafsson, klaver

Debussy: Prélude à l'après-midi d'un faune
Grieg: Klaverkoncert
Carl Nielsen: Symfoni nr. 2

Varighed ca. 80-90 minutter uden pause

Ternbilleder_370x472_koncertsal
fra 27. maj til 22. august

TorsdagsKlassisk

  • Tivolis Koncertsal
  • Klassiske højdepunkter med Tivoli Copenhagen Phil
  • Internationale solister og dirigenter

SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden.

Se koncertoverblik Vælg 3 koncerter og få rabat

Vi præsenterer en perlerække af klassiske koncerter i Koncertsalen med Tivolis eget symfoniorkester - Tivoli Copenhagen Phil. Hver torsdag optræder efterspurgte internationale dirigenter og solister på absolut topniveau.

Oplev blandt andre: Andreas Brantelid, David Afkham, James Ehnes, Christian Kluxen, Toshiyuki Kamioka, Jon Gjesme, Pablo Ferrández, Víkingur Ólafsson, Sabine Meyer, Lan Shui, Marianna Shirinyan, Cornelia Beskow, Yana Kleyn, Peter Lodahl, David Kempster, Barbara Hannigan, Københavns Drengekor, Dreamers' Circus og mange flere

tern-glassalen
15. til 22. august

Stjernestunder

  • Festival for klassisk musik
  • Koncerter i Glassalen og Koncertsalen
  • Artist talks på Nimb
  • Koncertintroduktioner af Mathias Hammer

Stjernestunder er støttet af Aage & Johanne Louis-Hansens Fond og William Demant Fonden.

Se festivalprogram Vælg 3 koncerter og få rabat

Det er med stolthed, at vi i august kan præsentere et tætpakket festivalprogram med klassisk musik. Festivalens titel, Stjernestunder, skal forstås helt bogstaveligt. For vi præsenterer en perlerække af klassiske verdensstjerner i dagene fra 15. til 22. august. Flere af artisterne optræder flere gange i løbet af ugen, så man kan opleve dem i forskellige
kammermusikkonstellationer med hinanden. Festivalen byder både på etablerede stjerner og nogle af de mest spændende nye stjerneskud.

Oplev blandt andre: Renée Fleming, Nikolaj Szeps-Znaider, Leonidas Kavakos, Patricia Petibon, Lawrence Brownlee, Andreas Brantelid, Mari Eriksmoen & Malcolm Martineau, Johan Dalene, Alexander Melnikov, Antoine Tamestit, Michael Nagy, Lucas & Arthur Jussen, NOVO Quartet, Marianna Shirinyan og mange flere.

tern-sommerklassisk
13. juni til 11. juli

Plænekoncerter

  • Inkluderet i entréen til Tivoli
  • 5 søndage på Plænen
  • Med Tivoli Copenhagen Phil

Price på Plænen Hollywood på Plænen

Tivolis eget symfoniorkester – Havens ældste forlystelse – rykker ud af Koncertsalen for at fylde Plænen med musik. I år ved fem festlige koncerter under åben himmel, hvor orkestrets mange musikere spiller kendte og elskede toner lige fra den tidlige filmmusik til musicals og sange fra den danske sangskat. Perioden fra 1930-1960 repræsenterer en tid, som på den ene side omkransede en blodig verdenskrig og efterfølgende kold krig, men på den anden side også udviklede filmmusik og musical som populære genrer med høj musikalsk kvalitet, der trak direkte veksler på den symfoniske tradition.

Med fokus på musikken fra Hollywood og den danske sangskat har vi gravet ned i arkiverne for at finde de bedste partiturer for datidens populærmusik med rod i den klassiske orkestrering.

tern_pjerrot
SommerKlassisk 2021

Billetsalget er åbent!

  • Din koncertbillet er gyldig som entré til Tivoli på hele koncertdagen
  • Vælg minimum 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat
  • Studerende og unge under 25 år kan få rabat

Print selv kalender
Vi har lavet en kalender med et samlet overblik over hele SommerKlassisk 2021. Tryk på Download-knappen for at hente kalenderen som PDF - herefter er det nemt selv at udskrive.

DOWNLOAD KALENDER SOM PDF

Har du brug for personlig vejledning?
Telefon 33 15 10 01
info@tivoli.dk
Tivoli Box Office (til venstre for Hovedindgangen)
Se åbningstider her

Du kan trygt købe billet til SommerKlassisk. Tivoli tager løbende højde for alle eventuelle restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger vedr. corona, og købte billetter refunderes i tilfælde af aflysning (ekskl. billetgebyr).

Se vores brochure online Vælg 3 koncerter og få rabat

SommerKlassisk_KV_200x369
TorsdagsKlassisk

Vælg 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat

  • Tivolis Koncertsal
  • Klassiske højdepunkter med Tivoli Copenhagen Phil
  • Internationale solister og dirigenter

Vælg 3 koncerter Se koncertoverblik

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
1. juli
220.00 - 450.00 DKK TorsdagsKlassisk