Alexander Melnikov solo recital

En del af festivalen Stjernestunder

21. august

Kl: 17:00

Glassalen

Køb billet

Den russiske pianist Alexander Melnikov er kendt af mange i Danmark, ikke mindst som tilbagevendende og populær gæst ved Hindsgavl Festivalen. Nu medvirker han ved Stjernestunder-festivalen i et program med musik af tre komponister, som vidste alt om, hvordan man får det bedste ud af et koncertflygel.

Alexander Melnikov blev oprindeligt uddannet ved musikkonservatoriet i Moskva hos pianisten Lev Naumov. Han mødte tidligt den legendariske pianist Svjatoslav Richter, som derefter regelmæssigt inviterede Melnikov til festivaler i både Rusland og Frankrig. Nu er han rejsende i musik fra barokken til i dag.

Alexander Melnikov har vundet priser ved fremtrædende konkurrencer som den internationale Robert Schumann-konkurrence i Zwickau i 1989 og Dronning  Elisabeth-konkurrencen i Bruxelles i 1991. Han er kendt for sine spændende og usædvanlige koncertprogrammer, og interesserer sig ikke blot for det store klassiske og romantiske klaverrepertoire – enten ved solokoncerter eller med alverdens store symfoniorkestre – men dykker også gerne ned i tidligere musik med specialistensembler på området som f.eks. Freiburger Barockorchester, Musica Aeterna og Akademie für Alte Musik Berlin.

Ved koncerten i Glassalen spiller Melnikov sig om klaverværker af Schubert, Brahms og Debussy – musik skrevet til forløberne for det moderne koncertflygel. Schuberts Wanderer-fantasi er komponeret i slutningen af 1822, og er et værk, der stiller store krav til pianisten, både teknisk og musikalsk; Schubert kombinerer den sædvanlige sonateform med et sæt variationer over et tema, han fandt i begyndelsen af sin egen sang ”Der Wanderer”; de fire satser går direkte over i hinanden – og hele vejen igennem følger Wanderer-temaet med som begyndelsen på hver sats. Det hele slutter i overlegen pianisme med hele klaverets udtryksskala i brug.

Johannes Brahms var selv en blændende pianist, som bl.a. besøgte København i 1868 som akkompagnatør for den berømte tyske baryton Julius Stockhausen. Koncerterne fandt sted i Casino-teatret, og her imponerede den stort set helt ukendte Brahms det danske publikum med masser af soloværker for klaver mellem de vokale indslag. Det var en yderst rutineret koncertpianist, der i 1892 skrev de syv fantasier, som Alexander Melnikov har på programmet – musik af den modne Brahms, skrevet på et tidpunkt, hvor han egentlig havde overvejet at slutte sin komponistkarriere; heldigt for os i dag, at han fortsatte lidt endnu.

Claude Debussys 24 præluder – fordelt i to bind – er små universer af farver, lys, skygge og klange, som mange har sammenlignet med impressionisternes malerier. Hver af præludierne er en lille verden for sig selv, og det er næsten ufatteligt, hvor mange nuancer, Debussy kan male med, når han deler sine inderste tanker med os – og lader det hele slutte i farvestrålende fyrværkeri i det afsluttende præludium. Med Alexander Melnikov ved tangenterne er endnu en stjernestund i vente.

Program

Alexander Melnikov (klaver)

Schubert: Fantasi, C-dur, D760, Wanderer-fantasi
Brahms: Syv fantasier, op. 116
Debussy: 12 préludes, bind 2

Varighed: ca. 75 minutter uden pause

SommerKlassisk_KV_200x369
Stjernestunder

Vælg 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat

  • Festival med klassisk musik
  • Koncerter i både Glassalen og Koncertsalen
  • Artist talks på Nimb
  • Koncertintroduktioner af Mathias Hammer

 

Vælg 3 koncerter Se festivalprogram

Ternbilleder_370x472_koncertsal
fra 27. maj til 22. august

TorsdagsKlassisk

  • Tivolis Koncertsal
  • Klassiske højdepunkter med Tivoli Copenhagen Phil
  • Internationale solister og dirigenter

SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden.

Se koncertoverblik Vælg 3 koncerter og få rabat

Vi præsenterer en perlerække af klassiske koncerter i Koncertsalen med Tivolis eget symfoniorkester - Tivoli Copenhagen Phil. Hver torsdag optræder efterspurgte internationale dirigenter og solister på absolut topniveau.

Oplev blandt andre: Andreas Brantelid, David Afkham, James Ehnes, Christian Kluxen, Toshiyuki Kamioka, Jon Gjesme, Pablo Ferrández, Víkingur Ólafsson, Sabine Meyer, Lan Shui, Marianna Shirinyan, Cornelia Beskow, Yana Kleyn, Peter Lodahl, David Kempster, Barbara Hannigan, Københavns Drengekor, Dreamers' Circus og mange flere

tern-glassalen
15. til 22. august

Stjernestunder

  • Festival for klassisk musik
  • Koncerter i Glassalen og Koncertsalen
  • Artist talks på Nimb
  • Koncertintroduktioner af Mathias Hammer

Stjernestunder er støttet af Aage & Johanne Louis-Hansens Fond og William Demant Fonden.

Se festivalprogram Vælg 3 koncerter og få rabat

Det er med stolthed, at vi i august kan præsentere et tætpakket festivalprogram med klassisk musik. Festivalens titel, Stjernestunder, skal forstås helt bogstaveligt. For vi præsenterer en perlerække af klassiske verdensstjerner i dagene fra 15. til 22. august. Flere af artisterne optræder flere gange i løbet af ugen, så man kan opleve dem i forskellige
kammermusikkonstellationer med hinanden. Festivalen byder både på etablerede stjerner og nogle af de mest spændende nye stjerneskud.

Oplev blandt andre: Renée Fleming, Nikolaj Szeps-Znaider, Leonidas Kavakos, Patricia Petibon, Lawrence Brownlee, Andreas Brantelid, Mari Eriksmoen & Malcolm Martineau, Johan Dalene, Alexander Melnikov, Antoine Tamestit, Michael Nagy, Lucas & Arthur Jussen, NOVO Quartet, Marianna Shirinyan og mange flere.

tern-sommerklassisk
13. juni til 11. juli

Plænekoncerter

  • Inkluderet i entréen til Tivoli
  • 5 søndage på Plænen
  • Med Tivoli Copenhagen Phil

Price på Plænen Hollywood på Plænen

Tivolis eget symfoniorkester – Havens ældste forlystelse – rykker ud af Koncertsalen for at fylde Plænen med musik. I år ved fem festlige koncerter under åben himmel, hvor orkestrets mange musikere spiller kendte og elskede toner lige fra den tidlige filmmusik til musicals og sange fra den danske sangskat. Perioden fra 1930-1960 repræsenterer en tid, som på den ene side omkransede en blodig verdenskrig og efterfølgende kold krig, men på den anden side også udviklede filmmusik og musical som populære genrer med høj musikalsk kvalitet, der trak direkte veksler på den symfoniske tradition.

Med fokus på musikken fra Hollywood og den danske sangskat har vi gravet ned i arkiverne for at finde de bedste partiturer for datidens populærmusik med rod i den klassiske orkestrering.

tern_pjerrot
SommerKlassisk 2021

Billetsalget er åbent!

  • Din koncertbillet er gyldig som entré til Tivoli på hele koncertdagen
  • Vælg minimum 3 koncerter på én gang og få 20 % rabat
  • Studerende og unge under 25 år kan få rabat

Print selv kalender
Vi har lavet en kalender med et samlet overblik over hele SommerKlassisk 2021. Tryk på Download-knappen for at hente kalenderen som PDF - herefter er det nemt selv at udskrive.

DOWNLOAD KALENDER SOM PDF

Har du brug for personlig vejledning?
Telefon 33 15 10 01
info@tivoli.dk
Tivoli Box Office (til venstre for Hovedindgangen)
Se åbningstider her

Du kan trygt købe billet til SommerKlassisk. Tivoli tager løbende højde for alle eventuelle restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger vedr. corona, og købte billetter refunderes i tilfælde af aflysning (ekskl. billetgebyr).

Se vores brochure online Vælg 3 koncerter og få rabat

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
21. august
200.00 - 400.00 DKK Stjernestunder