Arcadi Volodos - solo

Arcadi Volodos er noget af det tætteste, man kommer på et ’klavergeni’, og hans seneste indspilning med Brahms har da også vundet et utal af priser, f.eks. Gramophone Award, Diapason d’Or og Edison Prize. Og i Politiken blev albummet kåret som ”årets mest utrolige klassiske album – blødt som drømme”.

4. august 2019

Kl: 15:00 - 17:00

Tivolis Koncertsal

Men denne succes er ikke ny, den har fulgt ham gennem hans 20-årige karriere foran flygelet, og han har da også hele fire Gramophone Awards stående på hylden. Volodos har til gengæld aldrig villet deltage i konkurrencer, da han har en klar opfattelse af, at musikken opstår i nu’et, når han og klaveret smelter sammen med musikken.

Volodos optræder verden over med de førende symfoniorkestre som f.eks. Berliner Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Dresden Staatskapelle m.fl. og dirigenter som f.eks. Valery Gergiev, Lorin Maazel og Zubin Mehta. Recitals har altid spillet en særlig rolle for pianist-geniet, og på hans repertoire finder man selvfølgelige mesterværkerne af Brahms, Schumann, Schubert, Beethoven osv. I hans nyeste recital-program, som han tager med til København, vil han invitere publikum med ind i Schuberts lyriske verden og Rakhmaninovs og Scriabins drømmeagtige atmosfærer.

Download koncertprogram

Program

Schubert:
Klaversonate i E-dur, D. 157
6 Moments musicaux, D.780
Rakhmaninov:
Preludium i cis-mol, op. 3 nr. 2
Preludium i Gis-dur, op. 23 nr. 10
Preludium i b-mol, op. 32 nr. 10
Zdes’ khorosho, romance, op. 21 nr. 7 (arr. Volodos)
Serenade, op. 3 nr. 5
Etude-Tableaux i c-mol, op. 33 nr. 3
Scriabin:
Mazurka, op. 25 nr. 3
Caresse dansée, op. 57 nr. 2
Enigme, op. 52 nr. 2
To danse, op. 73: Flammes sombre og Guirlandes
Vers la flamme, op. 72

081819_Volodos-300x300
Piano Arcadi Volodos

Pianisten Arcadi Volodos er født i Skt. Petersborg af forældre, der begge er sangere. Han begyndte derfor sin musikalske løbebane med sang og siden direktion, som han studerede på konservatoriet i Skt. Petersborg. Selvom han havde spillet klaver siden han var otte, var det først som  teenager, at han begyndte at interessere sig mere indgående for instrumentet. Siden er han uddannet pianist ved konservatorierne i både Moskva, Paris og Madrid.

Trods den, for klassiske virtuoser og vidunderbørn, lidt sene start røg Volodos hurtigt til tops blandt eliten af pianister. Produceren Thomas Frost, der stod bag mange af klaverlegenden Horowitz’ indspilninger, har udtalt om Volodos: ”han har alt; fantasi, farve, passion og en fænomenal teknik, til at udføre sine idéer.”

Indspilningen af Arcadi Volodos’ debut-recital i Carnegie Hall blev udgivet af Sony Classical i 1999, for hvilken han modtog en Gramophone Award som bedste instrumentale indspilning. Siden har hans indspilninger opnået mange udmærkelser; han modtog i 2003 en ECHO Klassik som Årets Instrumentalist og en Gramophone Award for udgivelserne Volodos in Vienna i 2010, Volodos plays Mompou i 2014 og senest i 2018 for Volodos plays Brahms.