Alle går rundt og forelsker sig - en hyldest til Kai Normann Andersen

Danmarks Underholdningsorkester præsenterer en koncert med musik af Kai Normann Andersen - sunget, fortalt og (ny)fortolket med smil, humor og varme af skuespillerne Cecilie Stenspil og Troels Lyby. Med kærlighed som kodeordet, binder de to solister de mest kendte af Kai Normann Andersens sange sammen til en smuk fortællingskoncert.

1. juni

Kl: 19:30 - 21:30

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Der findes næppe mange danskere, som ikke kender Kai Normann Andersen musik. Med sin perlerække af over 900 iørefaldende melodier stod Kai Normann Andersen som tidens helt store komponist inden for film, revy og syngespil. Mens filmene i dag kun sjældent vises, lever Kai Normann Andersens sange og melodier videre og fremføres af nutidens sangere, som var de skrevet i går.

Kapelmester: Mathias Grove Madsen

Cecilie-Stenspil-300x300
Cecilie Stenspil

Cecilie Stenspil er uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2006 og har siden da haft en lang række hovedroller på landets teatre. Hun har desuden medvirket i et hav af teaterforestillinger og musicals fra teaterkoncerten Hey Jude i Forum til My Fair Lady og Cabaret på Det Kongelige Teater.


Hun fik sin debut på tv i 2009 i DR’s Livvagterne og kan bl.a. opleves i Kanal 5’s Gidseltagningen og ikke mindst i rollen som Fru Auerland i TV2’s succesfulde serie Badehotellet. Cecilie Stenspil har blandt andet modtaget Prins Henriks Legat og Ove Sprogøe Prisen.

Troels-Lyby-300x300
Troels Lyby

Troels Lyby er uddannet skuespiller fra Odense Teater og fik sit gennembrud i 2002, da han fik en Robert for bedste mandlige birolle i Hella Joofs film En kort en lang. Troels Lyby fordeler sin tid ligeligt mellem film, tv og teater og er bl.a. kendt fra Klassefesten-filmene og for sin ledende – og Robertvindende – rolle i filmen Anklaget fra 2005.

På teatret slog han sit navn fast i Nikolaj Cederholms teaterkoncert Gasolin fra 1994, en forestilling der siden da er blevet genopsat i hele landet. I Tivoli har man kunnet opleve ham i forestillingen Dirch, hvor han spillede Kjeld Petersen.
DUO_300x300
Orkester Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester beskriver sig selv som et orkester, der bygger bro mellem rytmisk og klassisk musik – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Repertoiret består således af primært af underholdende koncerter med kendte solister, samt koncerter med fokus på det wienerklassiske repertoire. 

Orkestret blev dannet i 2015, efter at DR nedlagde orkestret p.gr.a. besparelser året før. Som en fugl Fønix steg Danmarks Underholdningsorkester op af asken og dannede sig som landets første private orkester, støttet af fonde, private partnere og en særbevilling på finansloven.

I dag ledes orkestret af dirigent og kunstnerisk iværksætter Andreas Vetö, der skal videreudvikle orkestrets profil og etablere partnerskaber såvel nationalt som internationalt. Ligesom han skal fortsætte og udvikle samarbejdet med chefdirigenten, Adam Fischer.

Adam Fischer tiltrådte som chefdirigent for DR UnderholdningsOrkestret i 1999, og han har siden da udviklet orkestret til et højt estimeret kammerorkester med en markant profil inden for wienerklassikken. De har bl.a. indspillet samtlige Mozart-symfonier og har for dette enorme arbejde modtaget International Classical Music Award — Best Collection 2015.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
1. juni
225.00 - 425.00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli