Matsuev, Beethoven & Tjajkovskij

Når ’den sibiriske bjørn’ sætter sig til tangenterne, er der grund til at forvente det ekstraordinære – og derfor er han da også en af tidens allermest anerkendte pianister – såvel med som uden orkester. Sidst vi oplevede Matsuev i København var, da han i Tivoli til udelt begejstring spillede Rakhmaninov 3. klaverkoncert med det nationale amerikanske ungdomsorkester dirigeret af Gergiev. Denne gang sidder han alene på scenen, kun i selskab med flygelet, Tjajkovskij og Beethoven.

8. juli 2018

Kl: 15:00

Tivolis Koncertsal

Siden Matsuev vandt den internationale Tjajkovskij-konkurrence i 1998 har hans karriere kun udviklet sig én vej og det er opad: Han er solist med verdens bedste orkestre og samarbejder med dirigenter som Valerij Gergiev, Zubin Mehta, Paavo Järvi, Gianandrea Noseda og Mikhail Pletnev, og hans recitals kan kun opleves i nøje udvalgte koncerthuse som Carnegie Hall i New York, Royal Festival Hall i London og i Great Hall på Moskva Konservatoriet – og så heldigvis også Tivolis Koncertsal.

Matsuevs spil kendetegnes ofte som en ægte, russisk klaverløves: temperamentsfuldt, dramatisk og ekstrovert, men russeren mestrer også det inderlige og delikate, hvilket ikke mindst hans solokoncerter vidner om. At han lejlighedsvist også bevæger sig over i jazzen gør blot Matsuev til en endnu mere forunderlig og interessant pianist.

Matsuev er højt dekoreret og har flere gange været udvalgt til at repræsentere sit land i internationale sammenhænge, han spillede f.eks. til den officielle afslutning af OL I Sotchi i 2014 – og igen i 2018 er han udnævnt som ambassadør i forbindelse med VM i fodbold i Rusland.

Hent program

Program

Beethoven: Klaversonate nr. 17, Tempest Beethoven: Klaversonate nr. 31 Tjajkovskij: Dumka, for klaver Tjajkovskij: Klaversonate, Grand Sonata

20180708_Martsuev_300x300
Klaver Denis Matsuev

Russiske Denis Matsuev, født 1975, kommer fra Irkutsk, hvor han voksede op som enebarn af to forældre, der også var musikere. Han demonstrerede sit musikalske talent allerede som 3-årig ved at kunne gengive en melodi på klaveret, han havde hørt i fjernsynet. Faderen blev hans første klaverlærer, indtil han som 15-årig begyndte på konservatoriet i Irkutsk. I 1990 vandt han en konkurrence og dermed et månedligt stipendium til at fortsætte sine studier i Moskva, hvortil han herefter flyttede med sine forældre. I 1994 deltog han i sin første internationale konkurrence i Johannesburg i Sydafrika, hvor han vandt Grand Prix. I 1998 vandt han, 23 år gammel, den store internationale Tjajkovskij-konkurrence. 

Siden sejren i Tjajkovskij-konkurrencen har Denis Matsuev slået sit navn fast som en stor virtuos ud af den klassiske russiske klaver-tradition. Han optræder med de bedste dirigenter og orkestre og giver solo-recitals i prominente koncertsale og ved festivaler over hele verden. 

En koncertsal i hjembyen Irkutsk er blevet opkaldt efter Denis Matsuev, hvor han i dag også er kunstnerisk leder af en international festival. Han er desuden leder af den organisation, der gjorde det muligt for ham selv at komme til Moskva og studere som ung, og han gør en stor indsats for at forbedre mulighederne for talentfulde musikalske unge i de fjernere liggende russiske regioner. 

Ved Vinter-OL i Sochi i 2014 havde Matsuev æren af at være fakkelbærer og spillede såvel til åbnings- som afslutningsceremonien. I april 2014 blev han udnævnt til UNESCO Goodwill Ambassador. 

Denis Matsuev spiller også gerne jazzmusik, hvor hans store forbillede og inspiration kommer fra Oscar Peterson. Matsuev er den første klassiske pianist, der har givet en jazzkoncert i den store sal på konservatoriet i Moskva.

I sommeren 2016 gæstede Denis Matsuev også Tivoli, som solist foran det amerikanske ungdoms-symfoniorkester National Youth Orchestra of the USA med den russiske dirigent Valery Gergiev på podiet og Rakhmaninovs 3. klaverkoncert på programmet. Hans kraftfulde klaverspil betog såvel publikum som de begejstrede anmeldere. I Jyllands-Posten beskrev Christine Christiansen præstationen efterfølgende:

”Koncerten endte i et pompøst klangbrus, og som i en trance red Denis Matsuev videre på publikums bragende klapsalver. Han kvitterede med to ekstranumre - det sidste en boksende jazz-falbelade, hvor han nærmest voldtog flygelet. De stærke fingre galopperede af sted som vilde heste, mens han trampede taktfast i gulvet og lod stykket slutte ved at hamre hånden hårdt hen over alle tangenter.”