Vis
Vis

Historier fra Salene

Kom med bag scenetæppet

Her kan du læse sjove facts og historier fra Koncertsalen og Glassalen, der gemmer på mere end 150 års teaterhistorie. I anledningen af Tivolis 175 års jubilæum i år giver vi jer hver måned en ny historie fra bag scenetæppet – er du nysgerrig på noget bestemt, så send os gerne en mail på salene@tivoli.dk, så vil vi bestræbe os på at stille din nysgerrighed.

Bag tæppet

Når en musical flytter ind

Der er noget af et maskineri der går i gang, når en stor musicalproduktion flytter ind i Koncertsalen. Scenografi, teknikere, lyd, lys, skuespillere, produktionsteamet, musikere, rekvisitter og meget andet. En stor musical fylder meget.

Men lang tid før første prøvedag – faktisk næsten et helt år før – starter det spæde produktionsarbejde. Produktionslederen (der leder alle produktionsforhold) og producenten (der er ansvarlig for den samlede produktion) er allerede i fuld sving med arbejdet. Skuespillere skal castes, alle fra elektrikere til frisører skal ansættes, plakaten skal designes…

Det er også omkring et år før premieren, at forestillingen offentliggøres - Midt om natten blev eksempelvis offentliggjort den 30. maj 2017 – knapt 10 måneder før premieren i Tivolis Koncertsal. I lanceringen er både kommunikations- og marketingsteamet helt centrale nøglepersoner. Det er dem, der sørger for, at der er plakater og annoncer oppe rundt om i byen, at der skrives om forestillingen i aviserne, at hjemmesiden er opdateret og meget meget mere. Kort sagt: at du som gæst ved, at forestillingen findes.

De følgende mange måneder er det primært forestillingens produktionsleder, der er i aktion. Vedkommende skal samle alle tråde, og sørge for, at arbejdet kører på skinner. Manuskriptet skal færdigskrives, hvis det er en ny opsætning – eller oversættes, hvis det er en udenlandsk produktion, der er købt hjem (som ELF, Dirty Dancing og Hairspray eksempelvis var). Derudover skal scenografen også i gang med at udvikle scenografien – dvs. alle elementer på scenen fra rekvisitter til farven på bagtæppet. Koncertsalen har en stor scene, der kan rumme mange forskellige scenografiske elementer – men skal musicalen på turné, skal scenografien bygges således, at den passer til alle de teatre, som forestillingen skal spille på. Det kræver en høj grad af matematisk og kreativ snilde.   

Hvordan skal karaktererne i musicalen se ud? Kostumedesigneren skal i tæt samarbejde med både instruktør og scenograf udvikle kostumer og designe hår- og makeup til skuespillerne. Skuespillerne bliver kaldt ind til fittings, og herefter går det store arbejde i gang på skræddersalen. Ved de store musicalproduktioner kan der sagtens være mere end 50 forskellige kostumer. Det er ikke unormalt, at en skuespiller har flere forskellige roller – og så skal dansere og musikere jo også klædes på. Det er sin sag at sy tøj til musicals, da skuespillerne både skal kunne danse, synge og ikke mindst svede i det mange aftener i træk.

Omkring 8 uger før premieren har holdet første rigtige prøvedag. Dagen, hvor alle hilser på alle, og arbejdet for alvor går i gang. I de kommende uger arbejdes der mange timer dagligt. Skuespillere og dansere har typisk prøver om dagen, mens scenografien bygges op morgen og aften. Dansenumre skal indstuderes, manus skal sidde på rygraden, sange skal øves. Der er arbejde nok at holde styr på for instruktøren, der ofte allierer sig med en instruktørassistent, mens en vokalcoach tager sig af sangprøverne og en koreograf af danseundervisningen. I mens styrer scenograf og produktionsleder arbejdsdagen bag scenen, hvor alt fra lyd, lys, opbygning og rekvisitter skal koordineres. En forestillingsleder er ansvarlig for, at prøverne og tidsplanen forløber som planlagt – vedkommende er sammen med produktionslederen en af de helt centrale personer gennem hele forløbet.

8 uger går hurtigt. Fra første håndtryk i en tom prøvesal til premierenerver i en fyldt og forventningsfuld koncertsal. Til premieren er der udover betalende gæster også særligt indbudte gæster samt presse og anmeldere. Efter en veloverstået premiere skåles der i et glas bobler på scenen, og så går det ellers over stok og sten med en lang række forestillinger. Alle venter spændt på anmeldelserne, der typisk kommer efter et par dage. Store musicalproduktioner som f.eks. Midt om Natten og Kærlighed Ved Første Hik spiller som regel 8 uger i Koncertsalen – op til 8 forestillinger om ugen.  

Tern_Dirty_Dancing1
Bag tæppet

Dengang Koncertsalen var Glassalen

Da Tivoli åbnede i 1843 var der masser af kultur på plakaten: På Theatret optrådte akrobater og stærke mænd, i Cirkus var der tilsvarende kunster, og hen over Stadsgraven balancerede en linedanser. Ved Havens eneste karrusel spillede et firemandsorkester. Fra 1844 kom pantomimerne til på Theatret. 

Ved Stadsgraven – i dag Tivoli Søen – lå Koncertsalen, der var en af Tivolis hovedattraktioner. Med sine kulørte glaspartier så den forunderlig og eksotisk ud, som den lå der ved vandet med cafeerne Divan 1 og Divan 2 på hver side. Inde i Koncertsalen kunne man opleve H.C. Lumbye og hans orkester, der spillede sprudlende galopper, festlige polkaer og poetiske valse, den tids popmusik. 

Når der var mulighed for det, indøvede orkestret internationale værker, symfonier af store komponister, som de præsenterede for Tivolis gæster lidt efter lidt. På den måde fik almindelige mennesker mulighed for at lytte til det, vi i dag kalder klassisk musik. Det kunne de ellers ikke.

Ovre på Theatret, Pantomimeteatret, var man begyndt at spille revy, der var en ret ny teatergenre på det tidspunkt. Men det er ikke helt let at spille den slags udendørs uden elektrisk forstærkning af stemmerne, så revyerne rykkede indendørs, blandt andet i Koncertsalen.

 

Selv om Lumbye var borte, var orkestret og musikken så stort et tilløbsstykke, at man havde brug for en større sal, så i 1902 foretog man et af de tryllenumre, der siden er blevet typisk for Tivoli. En ny, flot koncertsal var blevet opført centralt i Tivoli; et imponerende persisk palads med en rigt dekoreret sal og restaurant på balkonen. Den skulle naturligvis hedde Koncertsalen og vupti blev den gamle bygning omdøbt til Glassalen. – Sådan er navne blevet brugt, flyttet og genbrugt lige siden.

tern_koncertsalen_png