Pynt et æggetræ

Tag dit eget påskeæg med i Tivoli, og bliv en del af årets påskeudsmykning.

Fra 27. marts 2021 - 5. april 2021

Haven

I Tivoli er vi vilde med smukke påskeæg, og som en ekstra udsmykning har vi opsat en række træer, som er pyntet i forskellige påsketemaer – og med masser af flotte æg, selvfølgelig. I år kan du også blive en del af påskepynten i Tivoli. Du må nemlig meget gerne medbringe dit eget æg med snor og hænge det på et af træerne, som er dedikeret til alle jer gæsters påskeæg.

Du finder æggetræerne foran Plænescenen.

Vi håber at se en masse af jer og jeres påskeæg i Tivoli.