HTH Live-køkken

med Mads Battefeld fra Sushi Anaba

19. september 2021

Kl: 17:00

Orangeriet

Kunsten at håndtere en fisk

Det kræver en stor erfaring at håndtere fisk og skaldyr på den rigtige måde, og er der nogen herhjemme, der kan siges at mestre det, er det Mads Battefeld. I flere år kiggede han de japanske sushimestre i Tokyo og omegn over skuldrene for at lære det yndefulde håndværk at filetere, marinere og tilberede fisk til perfektion, inden han i 2019 vendte tilbage til København for at åbne Sushi Anaba, som utvivlsomt er byens bedste og mest ambitiøse sushirestaurant.

Ved dette arrangement vil Mads Battefeld med udgangspunkt i sæsonens bedste fisk demonstrere, hvordan man på bedste vis fileterer forskellige former for fisk, og der vil blive delt rundhåndet ud af tips og tricks, som du kan bruge derhjemme, når du selv står med en prægtig fisk foran dig. Der vil ligeledes også blive delt smagsprøver på Mads’ sushikunst ud, dog i et begrænset omfang.

Kort om Mads Battefeld

Mads er efter sin hjemkomst blevet berømt for sin kompromisløse tilgang til traditionel japansk sushi og kulturen bag. Inden han rejste til Japan, slog han blandt andet sine folder på Henne Kirkeby Kro med to stjerner i Michelinguiden.