Kampen om Guldet

Hvor sej er din far? Det kan du finde ud af, når Tivoli fejrer Fars Dag med den fartastiske dyst, ”Kampen om Guldet”. Er han sej nok, vinder I måske Guldkort og Turpas til hele familien.

5. juni 2021

Kl: 11:00

Haven

Din far skal gennem syv discipliner. Styrke, præcision, logik, udstråling, balance, mod og humor. I hver disciplin kan han score point fra 1-5, og det er jer som familie, der afgør, hvor mange point han får.

Når han har været gennem alle syv discipliner, kan I deltage konkurrencen om et Guldkort og Turpas til hele familien. Der er også en lille overraskelse til alle, der deltager.

Kampen foregår i området ved Pergolaen foran Koncertsalen. Her får I udleveret et kort, som guider jer gennem disciplinerne, som alle er opstillet i selvsamme område.

Vi glæder os til at se jer!



Konkurrencebetingelser for ”Kampen om Guldet” til Fars dag i Tivoli 2021

Deltagere
Konkurrencen er åben for alle, der er fyldt 18 år, og som er bosiddende i Danmark. Vi forbeholder os derfor retten til at kontrollere alderen på hver vinder. Ansatte hos Tivoli A/S samt medlemmer af disses husstande, må ikke deltage i konkurrencen. Der må kun deltages med én e-mail per vinder. Vi forbeholder os derfor retten til at kontrollere hvor mange e-mails, der bliver benyttet per deltager. Hvis den samme deltager vinder på flere forskellige e-mails, vil præmien være ugyldig, og der vil blive trukket en ny vinder.

Konkurrenceperiode og betingelser
Konkurrencen koster ikke penge at deltage i, men er en del af entrébilletten til Tivoli. Du kan deltage i konkurrencen én gang den 5. juni 2021. Du deltager i konkurrencen ved at registrere dig med navn og e-mail på det udleverede kort. Kortet er gratis og inkluderet i entrébilletten. Du kan få kortet ved markedsboden i området ved Pergolaen foran Koncertsalen Du afleverer samme sted, som det er blevet udleveret. Det er også her, overraskelsen bliver udleveret, som er et lille stykke hjerteformet chokolade - dog skal man være over 18 år eller ifølge med en person over 18 år, for at få et chokoladen udleveret, så længe lager haves.

Præmier og lodder
Der udloddes følgende præmie, som bliver fundet ved lodtrækning mandag den 7. juni 2021. Vinderen får direkte besked på oplyste email.

Hovedpræmien: 1 stk. Tivolikort Guld + 4 Turpas. Værdi: 2330 kr. Præmien bliver sendt til vinderen over mail.

Der trækkes lod den 7. juni 2021. Tivoli afholder den gevinstafgift, der måtte være ved præmier, der har værdi af over 750 kr.

Derudover er der 1500 stk chokolader til gratis uddeling

Hvis du vinder
Vinderen af konkurrencen får direkte besked pr. e-mail. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@tivoli.dk

Dine personoplysninger
For at deltage i Kampen om Guldet skal du oplyse dit navn og e-mail til Tivoli, som er dataansvarlig (Tivoli A/S, Vesterbrogade 3, 1630 Kbh V). Oplysningerne bruges kun til afholdelse af konkurrencen og deles ikke med tredjepart. Oplysningerne behandles pba. GDPR art. 6, stk. 1, litra b.