Film på Plænen: MOONRISE KINGDOM

Fantastiske film under åben himmel

11. juli

Kl: 20:00

Plænen

I år inviterer Tivoli i samarbejde med Copenhagen Film Festivals til Film på Plænen. Der er en ny film på storskærmen hver søndag i juli og denne søndag er det Moonrise Kingdom.

Moonrise Kingdom
Wes Anderson, 2012, 94 min
Frarådes børn under 7 år
(Engelsk med danske undertekster)

Sommerfilmen over dem alle! Spejderlederen Ward står med et forklaringsproblem, da den 12-årige Sam forsvinder fra en ø-sommerlejr samtidig med at den jævnaldrende Suzy meldes savnet. En større eftersøgning sættes i gang og øens politichef forsøger at opklare sagen i det lille samfund. ”Moonrise Kingdom” er et finurligt og følsomt drama spækket med ironiske detaljer og uskyldige opdagelser, iscenesat blandt splittede familier og excentriske karakterer. Filmen er instrueret af Wes Anderson, der bl.a. har instrueret Rushmore og The Royal Tenenbaums.

Filmene vises under åben himmel på Plænens storskærm, og du er mere end velkommen til at tage et tæppe, en picnickurv, en ven, en kæreste eller familiemedlem med i hånden.
Mærk magien og kom i Tivoli med dem du holder af - der venter store oplevelser med underholdende søndagsfilm.

Grundet covid-19 er der max plads til 1000 siddende gæster på Plænen på de opstillede bænke, liggestole eller på dit eget medbragte tæppe.
Læs mere her

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
11. juli
Inkluderet i entréen til Tivoli